United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !
De er da ikke syg, Frøken? spurgte Fru Mascani, der sad i Sofaen ved Siden af Enkebaronessen. Nej, stammede Kaninen nej men .... jeg .... Hun har spist for mange Kager! sagde Hendes gamle Naade og det er ikke godt for Maven! ... Tak, min gode! Gaa saa! Og Frøkenen skyndte sig bort .... Ovre i Riddersalen gik Dansen paa ny. De unge Damer engagerede hinanden indbyrdes.
Næi, ellers mange Tak, Hinnes Naade! Et Stykke Kage? Næi, mange Tak! Der ligger en Cigar til ham i Vinduet; den kan han gaa udenfor og ryge! Jeg si'er saa mange Tak! ... Og saa er det vel bedst, jeg gaar hen og spænder for? Nej! raabte Karen ud gennem Døren. Jo! sagde Kaninen din Mama har sagt, at vi skal køre herfra Kl. seks! Saa spænder jeg altsaa for? spurgte Jens igen. Nej! sagde Karen.
Da hun et Par Gange havde henvendt sig til Sønnen for at spørge om hans Mening, men stadig havde faaet det samme Svar: Gør som du vil; det kommer ikke mig ved! havde hun besluttet foreløbig at handle efter egen Konduite. Karen var rejst, og Kaninen var rejst. Ogsaa disse Afgørelser havde Enkebaronessen været ene om at træffe.
Men dybt i hendes Hjerte dirrede Angesten for, hvad der vilde komme. Helmuth beordrede sin Kaffe bragt ind paa Kontoret. Og da Maaltidet var sluttet, og man havde ønsket Velbekomme, trak han sig tilbage og lukkede Døren .... Klokken ni en halv blev der drukket Te i Dagligstuen. Og Klokken ti rejste Karen og Kaninen sig og sagde Godnat.
Saa kan han sgu ikke sige Nej! Kaninen rødmede og var ved at vride sig ned under Bordet. Grev Alex kom med et Par vage Udflugter; men lod sig dog til sidst overvinde og lovede at blive til Lørdag, da han saa absolut skulde hjem at betale Dagløn ..... Og han blev jo hellere end gerne, gjorde han!
Stop hende! raabte Karen til Proprietærfrøknerne, som følte sig betydelig generte ved at være Gæster paa Slottet. De stod og pillede ved Stadsen og rettede hviskende paa hinandens Baand og Blomster. Karen! advarede Kaninen ikke for vild! Men Karen tog fat i hende og svingede hende rundt et Par Gange, saa at hun var ved at miste Vejret.
Og virkelig saa man et lille, mørkt Hoved titte frem bag Stenen derhenne; og samtidig hørtes en underlig Knirken og Knagen, som om Træ blev brækket i Stykker. Kaninen vendte sig til Flugt. Kan vi ikke gaa en anden Vej? hviskede hun. Nej, saa skal vi helt ned til Skrænten igen og tilbage gennem Skoven. Jeg synes, her er en Sidevej ... Jamen det er først langt oppe ... Lad os bare gaa!
Og nu havde de ligget paa Løjbænkene derinde og sludret og røget en halv Timestid, efter at Chokoladen og Hvedebrødet var fortæret. Skal vi gaa i Vandet? spurgte Karen pludselig. Nej! sagde Kaninen afgjort. Jo o! raabte Clara Mascani og slængte Cigaretten fra sig lad os det! Jamen vi har jo ingen Haandklæder med. Og vi kan heller ikke komme ind i Badehuset!
Der var saa lavt derinde, at han næppe kunde staa oprejst. Kaninen var ved at skrige om Hjælp, saa forfærdet blev hun. Helmuths Ansigt var kobberrødt, hans tykke Læber skælvede og hans Øjne for vildsomt om. Frøken ... Frøken Jansen, begyndte han undskyld at jeg ... der var noget, jeg vilde spørge Dem om ...
Baronesse Alvilda stod oppe paa Torvet sammen med Byfoged Froms Frue og saa paa, at Karen og Kaninen kørte i Karrusel. Fru Mascani kom til med sin Datter. Der sidder jo Karen og Frøken Jansen! sagde Clara. Jeg vil virkelig ogsaa op og ha' en Tur! Og hun hoppede op og satte sig i en Kane ved Siden af Kaninen. Karen red foran dem overskrævs paa en Hest. Børnene! smilede Fru Mascani moderligt.
Dagens Ord