Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. november 2025
»Hvor kommer I fra?« spurgte Præsten overrasket. »Fra Hønsehuset!« svarede Corpus Juris i en selvtilfreds Tone, som om det var hans Sindrighed, man kunde takke for denne Opdagelse, medens han dog aldrig vilde have fundet os, om jeg ikke havde raabt ham an.
Jeg gik i mit stille Sind og ønskede Corpus Juris hjem igjen til Fattigregnskabet, saa skulde jeg have benyttet Tiden langt bedre end til at gaae og tælle Brostenene i Roskilde Gader.
Værre var det derimod, at Corpus Juris havde indvendt mod min Bog, at der ikke var Handling nok i den: men dertil svarede Gamle, at det laa i Sagens Natur, for en Præstegaard er ikke Skuepladsen for et stort fem Acts Drama, men kun for en lille Idyl: i en Præstegaard handler man ikke man passiarer. Det var et gyldent Ord af Gamle. Thi i min Bog handler man heller ikke, nei man passiarer.
Hun fortalte, og jeg hørte efter, i dette Øieblik havde jeg glemt Præst og Præstekone, Corpus Juris og Andrea Margrethe og Gamle, Alt havde jeg glemt; kun Emmy var i dette Øieblik til for mig. »Hvor er Manddræberen Nicolai henne?« lød pludseligt en stærk Stemme nede fra Gangen.
Og dog jeg fatter atter Mod, thi nu kaster Corpus Juris sit Hoved tilbage, han fæster sit Blik skarpt og bestemt paa Præsten, der staaer henne i Døren, og begynder med saa rolig og sikker en Stemme, at min Frygt og Angst øjeblikkelig forsvandt, thi allerede paa de første Ord kunde jeg høre, at han vilde nok komme lykkelig igjennem indtil Enden.
Ja vil man lære Corpus Juris at kjende fra hans meest kavaleermæssige Side, saa maa man see ham mellem unge Damer, jo flere, des bedre.
»Hvad er det for en Snak«, raabte Corpus Juris; »jeg kan begribe, at En kan sige til sin Kjæreste: »mit søde lille Hjerte«, men at ville sige til hende: »mit bævende Hjerte«, det er reent Nonsens.« I det Samme traadte Gamle ind, og jeg skyndte mig at forelægge ham Spørgsmaalet.
Saa tilbage, ind paa Corpus Juris' Værelse: der stod et stort Klædeskab, som næsten naaede heelt op til Loftet; ovenpaa det kunde jeg bedst gjemme Hanen. Pladsen var imidlertid kun knap, men jeg gav Hanen et lille Tryk paa Hovedet, og saa kunde den nok faae Plads deroppe.
Dog maa jeg sige, at naar Gamle engang imellem ligesom vaagner op og siger, hvorledes han vil have det, saa skeer det ogsaa efter hans Villie, hvormeget end Corpus Juris har at sige derimod.
Forøvrigt maa jeg dog sige til Corpus Juris' Roes, at han slet ikke omtalte den Sag mere, uagtet han her havde erholdt den skjønneste Leilighed til at drille mig, saa gjorde han dog intet Forsøg i den Retning.
Dagens Ord
Andre Ser