United States or Bhutan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og da Alexandra i det samme gav sig til at hyle op for Alvor, nikkede Fru Uldahl Farvel og fulgte med Datteren. , ! grinede Lig-Johanne ondt hun er ikke dristig ved vos ... Fruen ! Og de andre Smaakoners Ansigter saa skuffede ud. Borte paa Skøjtebanen legede Ungdommen Tagfat. Man lo og larmede, saa det hørtes langt op paa Land. Heroppe stod Sørine Folkekokkepige og saa hadsk ud.

Det er vist dem. Og han skød lempelig sin Moder hen mod Døren. Jeg lukker af igen! sagde han Og jeg lukker ikke op for nogen som helst! Nej, nej, min Dreng; jeg skal nok sørge for, at du faar Lov at være heroppe i Fred! ... Men jeg har tænkt paa, Helmuth, om det ikke er rigtigst at sende Kammerjomfruen med Karen og den lille Jansen over til Jerslev foreløbig! Hvad mener du?

Man kunde se Havet heroppe fra Gaarden, hvor Søfolkene laa og udhvilede sig i Solen ... Fokkemasten dyppede sig haardt i det brydende Skvulp, den havde næppe mange Timer tilbage.

Blæsten tog stadig til og Regnen ligesaa. Men en Smule Blæst var jo for intet at regne, sligt var man vant til heroppe. Og med Hensyn til Regnen, saa var de heller ikke ukendt med den, og gennemblødte var de i Forvejen, saa det var rent umuligt at blive vaadere. Desuden ventede der dem tørt Tøj derhjemme. Og Varmen skulde de nok kunne holde, saa længe de gik.

Og han ønskede jo gerne, vedblev Fru Juliane at ... Grevens Lig fjernedes saa hurtigt som muligt her fra Næsset. Det er ham ubehageligt at ... Ja, ja! nikkede Herredsfogeden Selvfølgelig! ... Men Deres Naade forstaar, der er jo visse Formaliteter .... Naturligvis! Hvor har man ... æ ... anbragt ... Heroppe i Riddersalen. Begge?? Begge, ja ... Det er jo Forvalteren, der har maattet ordne det.

Han sagde noget om, at En var bleven levende efter saadan 1000 Aar, eller tror Du, den kan gaa omkring om Natten?« »Ti nu stille, Clara. Lad os bare komme i Seng og falde i SøvnMen vi #kunde# ikke sove. Da vi havde ligget en halv Times Tid, bankede det sagte paa Døren. Vi laa ganske stille ... »Hører Du ikke, Clara? Er Agnes derDet var Tantes Stemme. »Ja vi sover heroppe begge to.

Han gjorde altid det, fer han skulde foretage sig selv den allermindste Ting. Saa fik ogsaa han Slaabrokken paa ligesom de andre og de tre kom afsted. Man hørte Portørens Nøgler rasle gennem Gangen, mens han lukkede først heroppe, saa dernede.

Ja, det var, som om man sparkede løs paa mig. Men jeg kravlede bare fremefter. „Gaa du bare forud, Sofia Lisbath,“ raabte jeg saa til sidst, „Amos vil blive alt for bedrøvet, hvis ogsaa du bliver heroppe.“ Men hun vilde ikke forlade mig og gav sig til at stoppe mit Tøj ud med Lyng.

Men Mændene skal blotte deres venstre Fod i deres Kajaker.“ Thi det er almindelig Tro heroppe, at naar man blotter den venstre Fod, „kan intet ondt komme frem der, hvor man har traadt“. Saa rejste de bort. Og saa pryglede de løs, den ene fremefter, den anden bagud hele Huset igennem og Husgangen med, som for at jage den onde Luft ud.

Og naar man saa lægger dem sammen, Dag til Dag, saa de tilsidst bliver til Aar er det saa ikke, som om man havde udslettet sig selv af Tilværelsen for hele den lange Tid? Er det ikke en Slags Selvmord? Vi ser det jo heroppe, vi Biblioteksmænd. Vi ser Folk saadan gaa om og lade sig selv gaa til Spilde." "Da maa jeg sandelig tilstaa denne Betragtningsmaade forekommer mig dog ellers ..."