Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
Og saa var han saa alene for en gammel Vens Selskab kunde jo ikke være noget virkeligt for ham. Han var netop af den Slags, som skulde have Mennesker om sig Mennesker, han kunde være god imod. Han havde saa varmt et Hjerte, saa rig en Kærlighedstrang! Hele Tiden havde han rettet sine Ord til Fru Herding. Anna sad endnu henne ved Vinduet tavs. Men han følte, at de ogsaa naaede til hende.
Naar han var til Stede, var det mest ham, der førte Ordet. Han spillede meget slet, men hvilket Emne han saa berørte, glimtede det frem i hans Ord med Synspunkter, som for de to Kvinder var ganske nye, Kendsgerninger og Navne, som de aldrig før havde hørt. Fru Herding og han var langt fra altid enige han havde jo nogle Anskuelser somme Tider!
Anna afværgede det imidlertid denne Gang. Hun begyndte at tale om, at det vistnok var paa Tide at sørge for Aftensmaden. Vandet skulde sættes over nu til Te ellers blev det for sent. Den første Rubber var jo desuden forbi. Og Fru Herding rejste sig og gik med hende ud i Køkkenet. Flyge blev alene med Hansen-Maagerup. Men han havde ikke Lyst til at genoptage Samtalen.
Og tilsidst en spæd og lidt frygtsom Pigelatter, der brast i smaa nervøse Ryk ... "De er nok glade," sagde Flyge. Men Hansen-Maagerup snøftede ganske ubehersket. Flyge gik hen til ham og lagde Haanden paa hans Skulder. "Du skulde se at blive gift med Frøken Herding," sagde han. "I vilde passe godt sammen." Han vidste egentlig ikke, hvorfor han sagde det.
"Det vil I naturligvis med Fornøjelse," sagde Fru Herding afgørende. "Det var saa opmærksomt af den lille Frue." Og hun gik hen til Fru Ellis, der slog Øjnene ned, kyssede hende paa Panden og sagde: "Er hun nu ikke kær?" "Gudbevares ..." Flyge vidste ikke ret, hvad han skulde sige.
Naar han var inde paa sit Værelse, kunde man i Timevis høre den tunge Lyd af hans Skridt hen over Gulvet, uden Hvile, som en fangen Bjørns. Det hændte ogsaa, at han gik ud ved Sengetid og ikke kom hjem igen før sent paa Natten. Aldrig var sligt sket før. Ja, en enkelt Gang kom han slet ikke hjem før den lyse Morgen jo, Fru Herding var rigtig bleven saa forskrækket ved den Lejlighed.
Fru Herding kunde ikke lade være at beklage sig saa smaat over Flyge. Gud, han havde jo saa mange gode Sider det skulde hun aldrig nægte. Han var virkelig saadan et solidt Menneske og saa opmærksom ogsaa. Men hun kunde ikke lade være at finde det mærkeligt, at han slet ikke syntes at tænke paa Bryllup. Ja, hver Gang hun drejede Samtalen hen derpaa, var det ligesom han gerne vilde bort fra Emnet.
Uden at tage fjerneste Hensyn til Flyges Nærværelse gik han lige hen til Anna, glædestraalende og svingende med Haandkufferten. "Frøken Herding!" raabte han, "Frøken Herding! Nej, det var da morsomt, det var da forfærdelig morsomt!" Anna var lige bleven forsonet med Hunden. Hun havde taget en Lommekam frem, og bøjet ned over den var hun i Færd med at frisere dens Øren.
"Det var da heller ikke godt," tonede det fra Fru Herding. "Jeg forsikrer Dem for jeg mener det. Og hvorfor skulde jeg ikke det? Menneskenes Børn er virkelig nogenlunde utilregnelige i, hvad de foretager sig. Hvem kan f. Eks. indestaa for, at Hansen-Maagerup ikke en skønne Dag gør Alvor af at gaa op til Eksamen?" "Du kunde ellers gerne holde det Anliggende udenfor."
Men saa sæt Dem dog ned, Frøken jeg maa jo da have Lov til at høre, hvad det er for en Slags Bøger, De nærmest havde tænkt Dem ..." Hun satte sig paa en Stol. Men han fik hende hen i Chaiselongen, tog Parasollen fra hende og anbragte den i en Krog. Selv stillede han sig lige overfor hende med Ryggen op mod Bordet. "Altsaa Bøger", sagde han. "Men der er mange Slags Bøger, Frøken Herding."
Dagens Ord
Andre Ser