Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
Og saa for Resten med en god Samvittigheds Ro vente paa den Dag, da Frugten var moden ... Selv gik han nu her for i paakommende Tilfælde at kunne være Skærmbrædt. Sandsynligvis var Fru Herding gaaet i Forvejen, for at Kihler kunde sætte ham ind i Sagerne. Hans Nærværelse var egnet til at dæmpe enhver Mistanke, der muligvis kunde opstaa hos Bøg om, at hele Turen var planlagt som en Fælde for ham.
Naar det kom til Stykket, vilde de maaske begge vige tilbage for at binde sig til hinanden. Og Bruddet vilde være der. Han opmuntrede da af al Kraft Fru Herding til at holde Flyge til Ilden. Og hun lovede ham, at om det blev nødvendigt, vilde hun rentud kræve, at han skulde give klar Besked. Flyge selv traf han kun sjældent der i Huset.
Hansen-Maagerup havde selv en Fornemmelse af, at han en Gang for alle havde forsvaret hans Sag saa godt, han formaaede, og at alt, hvad han kunde føje til, snarest vilde svække det Indtryk, han havde fremkaldt. Og Anna nævnede aldrig af sig selv hans Navn. Men for Fru Herding var det en stor Lise, at hun havde fundet En, til hvem hun kunde betro sine Bekymringer angaaende Flyge.
De vilde hilse paa Familien, da de jo nu en Gang var blevne dens Naboer og saa takke for de smaa udviste Tjenester. "Rørt paa Konens Vegne," sagde Hr. Birger og slog Hælene sammen. "Hun er vel ikke for slem ved Dem?" "Det er jo aldeles ikke noget at tale om," sagde Fru Herding. "Nej ikke hvis De fik igen, hvad hun saa hæderligt laaner af Dem." "Jamen det haster da aldeles ikke."
Men selv i de bedste Menagerier kan der ske, hvad man kalder et Uheld det vil sige, at Dressuren pludselig brister ..." Fru Herding rykkede igen i Ilden: "Der er da virkelig Forskel paa Mennesker og saa paa Dyr." "Hm jo. Dyrene er klogere. De prøver slet ikke paa at bekæmpe deres naturlige Tilbøjeligheder. Menneskene derimod gør det undertiden."
Nu da han endelig var der, maatte de have en Passiar sammen om de gamle Dage, de gamle Minder. Og Hansen-Maagerup blev ved at tale. Ikke om den sidste Tid, han havde boet hos Fru Herding den var i dette Øjeblik ikke mere til for ham. Men om alle de Aftener da de havde siddet sammen og passiaret kun de tre, som nu igen var her i hinandens Selskab.
I Midten var anbragt i Glas og Ramme et kalligraferet Mindevers over Fruens afdøde Mand. Han havde været Toldkasserer i en Købstad, og det formodedes i Verset, at han nu inkasserede de himmelske Toldintrader. Fru Herding var en rummelig Dame med skælvende Former og betydningsfulde Anlæg til Dobbelthage. Hun var nærsynet og bar Næseklemmer.
De burde drive Sporten forretningsmæssigt sætte Rekorder förstås komme i Bladene med Medaille og Tilbehør ... Det er altid en Reklame for Deres private Business ... Gentleman!" han rejste sig og bukkede for Flyge "habe die Ehre ..." "Hvorfor har vi ikke set Dem saa længe, Hr. Flyge?" sagde Fru Herding og fæstede sine kuglerunde Øjne paa ham.
"Varmen den fordamper jo så småningom ... Har han ikke talt om Bryllup endnu?" "Nej" Fru Herdings Ansigt strammedes "det har han ikke." "Vi har jo da ogsaa Tiden for os endnu," sagde Anna. "Begge to." Tonen var næsten harmfuld. Kihler gik. Hansen-Maagerup vilde tage Afsked med det samme. Men Fru Herding vilde paa ingen Maade tillade ham det.
Han vidste ikke ret, om han skulde være tilfreds eller misfornøjet. Foreløbig var han kun forbavset. "Frøken Herding!" sagde han, "det maa jeg sige: det var en Overraskelse ... Ja, en behagelig Overraskelse naturligvis," føjede han til, da han mente at se et ængsteligt Udtryk i hendes Ansigt. "Men vil De ikke sidde ned?" "Jeg kommer blot for at bede Dem om noget," svarede hun og blev staaende.
Dagens Ord
Andre Ser