Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 13. juni 2025


"Det er rigtig et behageligt Menneske," sagde Fru Herding gerne til sin Datter, naar Hansen-Maagerup havde trukket sig tilbage. Og Anna bøjede samtykkende sit Hoved. Men hun sagde intet. Thi for hende var disse Whist-Aftener fulde af bange Spænding. Hun saa i Spillet en indviklet Labyrint, i hvis vildsomme Snirkler der skjulte sig allehaande uberegnelige Snarer og Faldgruber.

Og paa den anden Side var intet naturligere end, at han slog sig sammen med Fru Herding og hendes Broder, der saa smukt havde sat det hele Foretagende i Scene, mens man lod de to Unge sværme paa egen Haand. Hvem kunde vide maaske kunde Forlovelsen gaa i Orden endnu idag og han være med til at lyse Velsignelse derover! Men hvad om han nu gik ud af sin Rolle!

Thi han syntes at eje den blanke Uvidenheds Naadegave, den medfødte Ubetydeligheds Sikkerhed og Herskeevne. Muligvis var det den inderligste Daarskab at misunde ham det. Hvad vedkom overhovedet denne lille Frøken Herding ham, Biblioteksassistent Preben Flyge? Saadan en lille Mo'ers Skødeunge, der gik og pippede nysgerrigt om det Liv, hun ikke kendte ...

Og naar han for længe siden var gaaet og hun og Moderen var komne i Seng, kunde hun ligge længe og stirre ud i Sovekamrets Mørke og tænke, tænke ... ... indtil Tankerne tilsidst gled ud i vage, brogede Billeder og blev til rastløse, forvirrede Drømme ... Denne Aften gik Samtalens Bølger højt. Man var kommen til at tale om Moralen, og Flyge havde baade Fru Herding og Hansen-Maagerup imod sig.

Fru Herding gjorde intet for at spore hans Beslutning frem, thi med hemmelig Skræk imødesaa hun den Mulighed, at han en Gang virkelig kunde naa sit Maal. Ikke blot skulde hun saa have en fremmed Mandsperson i Huset thi et Værelse til den Pris fandt vanskelig en kvindelig Lejer men hun vilde ogsaa iøvrigt komme til haardt at savne Hansen-Maagerup.

Og Fru Herding begyndte at tale om Ungdommen Tidens oprørske Ungdom. Men hun passede paa at ytre sig i stor Almindelighed, saadan at hun ikke æggede til Modsigelse. Thi hun vidste godt, at bagved Anna der stod Flyge. Overfor sin Forlovede var Anna fuld af fornøjet Sikkerhed. Hun kærtegnede ham villigt, og hun fulgte ham, naar han ønskede det.

Derefter spilledes endnu to aldrig mere og under den sidste bød Fru Herding gerne paa en lille bly Forfriskning, der hver Søndag syntes at overraske Hansen-Maagerup stærkt og som altid aflokkede ham den Ytring, at det virkelig var en stor Skam.

Fru Herding perlede i denne Tid af Iver og Optagethed. Der var Snese af Etikettespørgsmaal, der satte hende i Bevægelse, og saa var det jo ogsaa ligesaa godt at begynde at tænke paa Udstyr med det samme. Hun gav sig til at stifte Bekendtskaber blot for at have Nogen at drøfte Forlovelsens mange Udenomsspørgsmaal med.

"Nej men jeg ved det jo." "Ved De hvad, Frøken Herding" han standsede et Øjeblik og slog Dupskoen af Stokken mod Stenbroen "var jeg i Deres Sted, saa gjorde jeg sandt for Dyden Oprør." Hun blev ved at gaa men bøjede Hovedet, som om hun overvejede denne Mulighed. "Nej," sagde hun saa, "det gør jeg nu ikke. For det er Synd for Mo'er." "Mener De det?" "Ja, det ved jeg, det vilde være.

En Dag, da Flyge sad i Lysthuset sammen med Fru Herding og Anna, traadte Fru Ellis ind ad Laagen. "Goddag," sagde hun, "jeg fik Lyst at se, hvordan De boer." Flyge forestillede hende for sin Forlovede og hendes Moder. "Hr. Flyge kender min Mand," sagde Fru Ellis til Forklaring af det noget overraskende Besøg.

Dagens Ord

overstadige

Andre Ser