Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Schrøder stod om Aftenen helt nede ved Vejen for at se efter Vognene; for det lynede allerede nede bag Bræstrup, og Fru von Eichbaum var altid saa ræd ved at køre og nu endda, der kom Uvejr til....
Men vilde hun saa ikke handle, og var hun med sine Pakker allerede helt ude paa Trappen, gav Svenden Køb og Konen fik Tøiet En Dag spurgte Ellen Svenden: Sælger vi det da uden Fortjeneste? Svenden lo ... Nei, det var sat fire Skilling op for Prutningen, Vi kender da nok Maren Peer's. Ellen saa paa ham. Ved Bedstefader det? spurgte hun.
Døren gik op paa Klem, og Mikkel saa et Ansigt med store sorte Briller. Er det Mester Zacharias? spurgte Mikkel. Ja, min Herre, hviskede det blødt. De tav begge lidt. Saa begyndte Mikkel med svag Stemme at klare for sig. Men Zacharias havde næppe hørt Kongen nævne, før han med solemne Fagter aabnede Døren helt. Kom ind, kom ind, raabte han kvækkende. Ah saa! Min kære Ven!
-Hundene, Du, sagde Generalinden, var jo næsten som et helt lille Optog.... Og som om det havde synderligt at gøre med de to Mynder, sagde Generalinden efter en lille Pause: -Men Du, det bli'er ikke let for en Mand....
Gamle Fisker-Ole, en bredbringet Kraftkarl, stod oppe i Butikken med sine svære Lænder mod Disken og Benene vidt ud fra sig. Han havde sin sorte Søndagshat paa, og langt ned i Nakken sad den, for helt »redelig« var Ole ikke, dertil havde han drukket for mange Snapse.
Til den ene Side stod et gyldent Aftenskjær om nogle mørke Trætoppe over en Havemur, til den anden var der helt dunkelt mellem Husene, hvis øverste Ruder tindrede gyldent, medens Lygterne tændtes ved deres Fod. Da jeg intet Maal havde, gik jeg henimod Lysningen. Paa Hjørnet var der en Ølkneipe naturligvis. En gammel Mo'erlil, der trods Varmen var indsvøbt i et tykt Uldshawl, tridsede derind.
"Det tror jeg ikke, i alt Fald skulde jeg nok prøve paa at kurere Deres Døvhed." Han bøjede sig helt ned over mig og lod, som om han tog en Bog op. Aa, hvor jeg morede mig. Pludselig følte jeg, at jeg virkelig levede, Blodet brusede i mine Aarer, og jeg sagde alt, hvad der faldt mig ind. Vi var saa lykkelige! Lord Robert har saadan en smuk Skikkelse.
-Et Leve for et stort, et Leve for det nye København. Ingen vidste, hvem der kastede det først, men som et Lyn fo'r Glassene klirrende i Gulvet, mens de hævede Hænderne og raabte, næsten ligesom om de vilde sværge: -Leve leve København. Oppe i Logen græd de to Fruer, som var de til Højmesse. Paa Scenen dannede man Tog for at gaa endnu en Gang helt gennem Huset.
Klokken halvni skulde jeg hjem, og Jeres Sofie bragte Ribsvinen ind, og vi fik de to Æbler, medens mit Tøj blev bragt ind i Varmen.... Mama sagde: -Det hjælper et helt Døgn paa Olivia, naar hun har været hos Ida Brandt. Men om Søndagen var Du hos os ligefra om Morgenen.
Og saa kom jeg pludselig til at tænke paa, at en gammel Aandemaner, Qanguatse, engang havde forsøgt paa at oplære mig i Trolddom; det havde jeg helt glemt, for det var saa længe siden, jeg Dumrian! Og saa fortalte jeg det hele, hvorledes det var gaaet til, og min Lærer blev glad, fordi jeg udleverede det onde.
Dagens Ord
Andre Ser