Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Og da rev hun heftigt Fløidørene til Balkonen op og med Peltskaaben om sig stod hun midt i Vinteraftenens Kulde paa Altanen feberhed og med brændende Blod: Hun trængte til Luft og til den frie Himmel. Hun bragtes til Ro af den summende Larm af Byen under sine Fødder og Vognenes uafladelige, fjærne Rullen og Sporvognenes Klokker, der kom nærmere og forsvandt
Han er Epikuræer, og han analyserer alle Følelser; jeg véd ikke, om han har nogen Guder; hvis han har det, tror han ikke paa dem, han tror paa ingen og intet uden paa sig selv. Han er for Øjeblikket heftigt forelsket i Dem, og han vil giftes med Dem, fordi han ikke kan faa Dem paa andre Betingelser." "De smigrer mig," sagde jeg lidt fornærmet. "Jeg siger Sandheden.
Ludvig blev uhyggelig til Mode, Sveden sprang frem paa hans Pande, og han kom til at ryste stærkt. Saa tog han meget ublidt og heftigt og rev Stella ud af Kassen. Men hun lo ellevildt og sagde, at hun var Julie i Gravkammeret. Helst vilde hun dog læse højt. Hun tiggede Ludvig om at læse med sig, og naar han vilde, kunde de sidde til langt ud paa Natten og læse.
-Har De virkelig troet paa vort »fulde Hus«? sagde Adolf og slog en ny Slange hen over Papiret. -Hvad vil det sige? sagde Berg igen og lagde Hænderne frem over Pulten: De mener vel ikke, vi har betalt Skat af usolgte Billetter? sagde han heftigt. -Jo, svarede Adolf blot. De tav lidt: Og hvorfor? sagde saa Berg med en Stemme, der rystede lidt.
"Maaske et Par Aar," sagde Lægen, "men naar De er bange ..." Berg vendte sig halvt bort. "Er der da intet at være bange for, Doktor Berg?" Ordene kom heftigt, som en undertrykt Bebrejdelse, og det unge Menneske saá atter skarpt paa Berg. "Er der intet at være bange for?" "For Dem intet." Der var en kort Stilhed. "Men Skolen?" sagde William tøvende og slog Øjnene ned. "Aa ja, søg Paaskud!"
Høg tog imod dem i Porten. Han støttede sig til Trappegelænderet og trykkede dem en efter en heftigt op til sig uden at tale. Nina saá sig om. "Og Mo'r," spurgte William sagte, beklemt ved at se Faderen alene, "Mo'r." "Mo'r er deroppe." Høg slog Øjnene ned: "hun er ikke rask." Nina og William løb op, ind gennem Dagligstuen til Kabinettet.
William saá atter over, stadig mødte han det samme Blik fra Olsen. "Pengene er sikre nok," sagde han, han sad og kælede for det blaa Papir med den flade Haand. Williams Hoved faldt et Øjeblik ned paa hans Bryst, saa løftede han det, og med et pludseligt Udbrud sagde han heftigt: "Nej, De kan ikke. De kan ikke gøre det." "Præsentere papiret?" "Nej, De kan ikke," gentog han. "Hvorfor?"
Høg lukkede Døren, og Hoff gik tilbage i Stuen. Han aabnede et Par Breve, som laa paa Skrivebordet, tog fat paa et Ark Korrektur. Men Pennen kradsede, det vilde ikke gaa. Tilsidst slog han Korrekturen sammen og sad længe med Hovedet støttet paa sine Hænder og saá ind i Lampen. Rejste sig saa og gik heftigt op og ned ad Gulvet.
-Vist saa, sagde Asta og tog hende næsten paa Skødet: noget er der, noget maa der være, sagde hun og klappede hendes Haar. -Det bli'r jo godt igen, det bli'r jo godt igen, sagde Asta nu som den Gang: Lille Mus lille Mus. Mathilde næsten stønnede og rev sit Hoved bort: det gamle Kælenavn pinte hende nu: Nej, nej, sagde hun heftigt. -Mathilde dog men Mathilde dog.
De havde kastet med Papirskugler paa den engelske Lærer, saa de massevis havde hængt i hans Haar. William holdt ikke af de Historier, han var irriteret paa Gerson og sagde heftigt: "Saadan noget fortæller man ikke." ... "Hvorfor ikke," spurgte Gerson, "Du er jo selv den værste?" "Og jeg, som troede, Hr. Høg var Melankoliker," sagde Kamilla. William bed sig i Læben.
Dagens Ord
Andre Ser