Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
Hendes Højhed blev ved at sidde med bøjet Hoved. Hun saa ned i Gulvet paa Hr. Kaims Fødder, uhyre Fødder i et Par Laksko med høje Hæle. En #Bredde# af Fødder.... Hendes Højhed var nervøs; den stakkels Borgerforenings Buket. Fru von Pøllnitz var overbevist om, at Baandene snart var ganske krøllede. Han stod #ganske# som Hr. v. Pøllnitz.
Han trillede hendes Skab paa en Hjulbør. Nu skal hun være hjemme i Vinter og til Sommer ud at luge Roer paa en stor Gaard. De' behøved' hun smens ekk o været kommet te Byen for, men fint skue de' være med høje Hæle o tynd' Strømper, saa man kue se de bareste Sul igennem. Barnet skal blive hos de gamle. Faderen er ... ja, hvad Faderen egentlig er, er der ingen, som rigtig ved.
Men han laa og skulede over Bogen gennem de udspilede Fingre han støttede Hovedet til begge Armene hen til Høg, der gik og gned sig opad Plænekanten. Saa slog William en stor Bue ind over Græsset, han var meget optaget af paa kunstfærdig Maade at nedtræde nogle Tusindfryd med sine Hæle. Gerson fik Medlidenhed og pustede: "Den er lummer," sagde han.
-Godmorgen, Frøken. Josefine nikkede ind mod "Salen", hvor Ida sad hos en af de to Gamle paa den solbelyste Seng, og hun drejede rundt paa Hælen Josefine førte lidt ureglementerede høje Hæle ind paa Afdelingen. -Godmorgen, Josefine. -Se saa, sagde Ida og tørrede den Gamles Hænder: nu ligger De godt, Sørensen. Den Gamle smilede og nikkede.
Maren Bryggers istemte Sangen om General Rye. Moderen løb ned ad Alléen med alle Børnene i sine Hæle. -Sidst, sidst, raabte hun og løb forrest. Faderen aabnede sit Vindue: -Stella, dit Bryst, sagde han. -Fritz, vi løber blot. Hele Skaren jog videre. For Enden af Alléen mødte de en Mand med en Lirekasse. -Der er en Lirekasse, raabte Moderen: -Kære Mand, kom dog ind.
Og nede paa Gulvet snurrede Bønderne deres Kvinder rundt og stampede løs med deres sømbeslaaede Hæle, saa at Gulvbræderne drønede som under Hovslag. Der dansedes paa Livet løs. Fruentimmerne hang opløste af Varme i deres Kavalerers Arme.
Lakajen fulgte Hendes Højhed i en Afstand af ti Skridt, ligerygget og med samme Ansigt, som naar han serverede ved Taflet. Hendes Højhed gik og gik. Hun maatte gaa. Det var hende, som om hun med hvert Skridt søndertraadte noget med sine Hæle, mens hun gik og gik. En Gang imellem førte hun Haanden ind mod sit Bryst, som om hun havde ondt ved at drage Aande.
Elskovens Lys, der blev slukt, sluktes for alle Tid. -Tine, sagde hun, og hendes Stemme lød pludselig muntert: nu vil vi gaa ind paa Kirkegaarden. Det gjorde hun ofte i Skumringen eller lige ved Aften, men altid med Tine og med Børnene i sine Hæle. De fik Tøjet paa, og de gik gennem det skinnende Køkken ud i Haven. -Godnat, sagde de Gamle. De stod i Køkkendøren. -Godnat. Haven laa snedækt.
Dagens Ord
Andre Ser