Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 23. juni 2025


Lord Robert og jeg syntes at have Hundreder af Ting at sige hinanden. Jeg kan godt lide hans Stemme og han er saa fuldstændig sans gêne , at der slet ingen Vanskeligheder er. Da vi var færdige med Teen, var vi som gamle Venner. Hr. Carruthers blev mere og mere høflig og stiv, og til sidst sprang han op og ilede af Sted til Rygeværelset med sin Gæst.

Præsten kom ind fra Køkkenet og bragte sin Gæst endnu en Beklædningsgenstand til Værn mod Nattekulden det uundgaaelige strikkede Klitbotørklæde til Halsen, flere Alen langt og saa bredt som et velvoksent Mavebælte.

Ved et Tilfælde kom jeg endnu en Gang til den lille Boplads, hvor Jonasine Amalie boede. Jeg var igen Gæst i hendes Hus, og de levede som sædvanlig af Ulke. Konen var endnu mere forkommen og sammenfalden end første Gang, jeg saa hende. Ved min Afrejse gik jeg op og spurgte, om der ikke var noget, jeg kunde hjælpe hende med.

uomgjængelig. Vræl. afbrudt. ad Gangen. Gud forbarme sig over os og gjøre her paa en god Ende for sit hellige Navns Skyld. Amen! Geist bruges jo i ældre Dansk almindeligt for Aand, Helliggejstkirken f. Eks. Gast er et tysk Ord, der betyder Gæst; men bruges her nedsættende omtrent som Kumpan.

Hun hilste familiært som paa en ventet Gæst. Ellen blev forbauset, lettet. Men saa slog det hende. Det er, fordi vi er medskyldige; og hun rødmede forvirret. De talte lidt om ligegyldige Ting, anstrængte sig begge. Etatsraadinden saa uafbrudt paa hende, med et Smil. -Hvor hun er fræk, sagde Ellen. Saa gjorde Etatsraadinden en Bevægelse, som for at rykke hende nærmere.

Et Par første Kræfter havde Martens eller Spenner allerede sikret sig: En Primadonna, som var blevet uklar med sin gamle Direktør, og en Elsker, der et Par Aar havde givet sig af med at spille med tre Stjerner som Gæst, Resten af Personalet tog man fra en Trup, der havde rejst i Norge. Sæsonen vilde jo være langt henne, naar man fik aabnet, og man kunde sagtens spille de Par Maaneder »paa Huset«.

Præsten og hans Gæst stred bøjede frem gennem alt det uregerlige Sug af Vind, der i Stormtider holder Spektakkel om den Gavl af ensomme Klitbohjem. Foran Vinduet rettede de sig og havde Lyset paa deres tæt klædte Skikkelser. De drog Pusten dybt et Øjeblik og knøg hastigt ind gennem den lave Dør.

Han var efterhaanden atter bleven en hyppig Gæst i hendes Hjem. Ikke sjældent gik han derhen i Mørkningen for at faa sig en Passiar. Han havde vakt stor Deltagelse hos de to Damer for sit Arbejde for Velgørenheden, ja undertiden fulgte Anna med ham paa hans Undersøgelses-Ture.

Og det anstaar sig ingen Husmoder af Ære at lade en Gæst træde over sin Tærskel uden at bespise ham. De Goder, man byder paa i de forskellige Telte, kan af gode Grunde ikke varieres: først Kød, Sælhundekød eller, som her, Hvalroskød og siden Kaffe.

Da jeg bankede, traadte én ud af Værelset til højre i Korridoren og kom henimod Døren, og da han aabnede den, opdagede jeg, at det var Mc'Andrew selv. "Hvad behager, er det Dem, Bruce?" udbrød han forbavset, saa snart han opdagede, hvem hans Gæst var. "De har valgt et temmelig sent Tidspunkt for Deres Besøg; men det er lige meget, kom blot ind; det glæder mig at se Dem."

Dagens Ord

mc'andrew

Andre Ser