Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juni 2025
-Kom, Tine, raabte Fru Berg, lad os synge. Fruen tog Tine om Livet, og de gik langsomt henad Vejen, mens de sang. Da de kom lidt ind i Verset, satte Berg en halvdaempet Bas til, saa det lod over Marken: Flyv, Fugl! flyv over Furesoens Vove! nu kommer Natten saa sort: alt ligger Sol bag de daemrende Skove, Dagen den lister sig bort.
Lille Fru Stern havde ikke sagt et Ord, hun glemte endogsaa at spise og sad blot og stirrede med et Par store lyksalige Øjne, og bevægede undertiden pludselig Skuldrene opad som en lille Fugl under Æggeheden. -Mathilde, sagde Asta over Bordet og lo til Berg. -Der flyver dig en stegt Due i Munden. -Ja, sagde den lille frue og fo'r sammen. De drak med hinanden.
Hvor Somren var lang og uforanderlig den samme det Aar, Dalen og Engen bar Græs og Blomster som aldrig før eller siden. Solen havde ikke travlt paa sin Bane, alt levende gav sig god Tid. En Fugl fløj gennem Luften nu oppe og nu nede, som rejste den over Høj og Dal, og naar den var borte, lod den Mindet om et sorgløst Kvidder tilbage.
Endelig blev han lidt efter lidt stille, og Fru Gravesen troede allerede, han var ved at sove ind, da han vendte sig om i Sengen endnu en Gang og sagde: Du véd vel, at der er taget Forskud, saa du indretter dig derefter.... Fru Gravesen, der saa' ud som en plukket Fugl, naar hun var i Nattøj, havde ladet ham tale.
Frøken Helgesen vilde gøre Indvendinger, men Frøken Krohn sagde: Vi nynner naturligvis bare det gør vi tit paa Værelserne. -Ida, sagde hun, syng for. Vi ta'er "Flyv, Fugl, flyv".... De flyttede Stolene lidt ud, og halvt nynnende, mens de saá ind i Lysene, sang de sagte: Flyv, Fugl, flyv over Furesøens Vove, Snart kommer Natten saa sort.
"Sludder man kan altid spise ... En lille Fugl hva'? Skal vi tage en Fugl? ... De der! Opvartermand! Alvorsmand! Pip over det hele!" Opvarteren nærmede sig med et velvillig-bekymret Ansigt. "Vi vil ha'e Pip, forstaar De Pipfugl ..." "Vi har en udmærket Hjerpe." "Ja lad os bare tage Hjerpe og hvad?
Naar de har faaet sagt det, kan de drage mod Nord og vil da aldrig siden blive set af noget Menneske. Sidste Gang et Fjældmenneske skal vise sig, behøver man ikke at være bange, thi han vil da intet ondt. Først fløjter han længe som en Fugl; han har glemt at tale som et Menneske. Derefter begynder han at fremstamme enkelte Ord; og under meget Besvær faar han endelig Magt over sin Tunge.
Corpus Juris var ikke tilsinds at lade den tilkastede Handske blive liggende, men heldigvis naaede vi i samme Øieblik Skolelærerens Hus, og medens vi prøvede Skøjterne, blev Stridsspørgsmaalet glemt. Idet vi nærmede os Fjorden, fløi en stor Fugl hen over den. »Se en Maage, en Maage!« raabte Andrea Margrethe. »Er det saa mærkeligt?« spurgte jeg. »Mærkeligt er det ikke, men det er morsomt.
I Grunden har jeg jo ikke gjort Andet, end hvad saa mange andre løse Fugle gjør hver Dag, baade Skader og Stære og Finker og hvad de allesammen hedder. De flyver da baade ud og ind i Haven, skal jeg troe. Abigael . Det var en underlig Tale den. Er I kanskee en Fugl? Ambrosius . Saamænd, naadige Frøken!
Hvad Fanden skulde det være for Mening? Undskyld, at jeg bander, Eders Naade! Karlen var drukken, det var det Hele. Geheimeraadinden . Men drukken Mund taler af Hjertens Grund. Baronen . Kan være. Saa maa det see forbandet broget ud i hans Hjerte. Men lad nu den Fugl flyve, nu har vi Andet at tænke paa. I er vel færdig med at memorere Talen, Magister Søren? For ret nu skal Comedien gaae an.
Dagens Ord
Andre Ser