Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juli 2025
Hunden, der mærkede, at den nok ikke kunde vente sig mere af Anna, forsøgte at indsmigre sig hos Bøg ved logrende at gnide sig op ad hans Ben. Ingen syntes at tænke paa Flyge. Han maatte selv bede om at blive forestillet for den unge Mand. "Ja, det er sandt," sagde Anna. "Det er Hr. Bøg, Viggo Bøg, en meget god Barndomsven af mig. Og det er Hr. ... Hr. ..." Hun stirrede paa ham.
Det kunde han høre paa i Timevis, liggende paa Chaiselonguen med lukkede Øjne. Men selv om Hoff holdt op med at spille og forsøgte at tale, sagde William kun meget lidt, og laa drømmende hen. "Hvad tænker Du paa?" kunde Hoff spørge. Saa smilede William sørgmodigt: "Paa Fremtiden," svarede han. Mere ikke. Og han faldt atter sammen i Drømmerier. Selv de sidste Dage var han rolig som sædvanlig.
Vi er jo paa Landet." De sad lidt og saa paa hinanden. "De tillader maaske, at jeg trækker mine Strømper paa?" "Værs'god." "Jamen saa maa De vende Ryggen til." "Hvorfor maa jeg det?" "Det kan De da nok begribe. Naa, hvad bliver det saa til?" Han gjorde, som hun bad ham. Men mens hun iførte sig Strømper og Sko, forsøgte han et Par Gange at vende sig om. Hver Gang udstødte hun et lille Hvin.
Jeg drev derfor Violette fremad. Jeg husker, at jeg forsøgte at bede en Bøn, medens jeg red fremad, men at jeg var lidt ude af Øvelsen, og de eneste Ord, jeg kunde finde, var Bønnen om godt Vejr, vi plejede at bruge paa Skolen Aftenen før en Helligdag. Men denne var dog altid bedre end ingen, og jeg fremmumlede den netop, da jeg pludselig hørte franske Udraab foran mig.
Jeg forsøgte jo at trøste hende og viste hende Billederne i min store Naturhistorie og fortalte om dem, hvad hun jo ellers holder saa meget af; men det nyttede ikke.
Han forsøgte at krybe derind, forsynet med en velspækket og vægekranset Lampe, men naar han kom et Stykke ind, gik Lampen ud. Ogsaa den Dag maatte han opgive at faa fat i sin Kone.
Omslaget faldt igen af hans Næse, og hun lagde det atter til Rette: Det Omslag ... sagde hun. Ja, det Omslag! gentog han begejstret Det store, store Omslag! ... Hent Børnene, Line, min Hustru, at jeg kan bekende det for dem! Jamen Nils ... forsøgte hun. Aa, Line, Line, saa svigter Du mig dog alligevel! sagde han smerteligt.
Alt, hvad han havde taget op, sin Fremtid, Slægten, Arbejdet, alt ... Han havde stridt, mandet sine unge Aar op til at handle og ville Og nu, da det var forbi, da Slaget var faldet og havde ramt, nu blev denne Vilje til et Barns Klager. Grevinden lagde hans Hoved paa Puden og forsøgte at rejse sig. "Gaa ikke!" bad han. Grevinden drømte.
"Saa? nej, min kære," Professoren rettede sig og forsøgte at se William over Hovedet, "det ta'er De virkelig Fejl i jeg er godt og vel et halvt Hoved højere. Men, det forstaar sig, min unge Ven, har man Talent, saa er man stor nok, selv om man er lille." Professoren fik Taarer i Øjnene og faldt i Tanker. "Ja, saamæn er man saa," gentog han og skød atter til Brillerne.
De talte alle saa behageligt, med Pauser, og de morede sig slet ikke, da Jean og Kirstie begyndte at tale om deres Arbejde, forklarede det og forsøgte paa at faa Bestillinger, og saa kom Jessie og Maggie ogsaa, og de viste Prøver paa det altsammen og bestemte Priser. Jeg vilde hade at tigge, selv i velgørende Øjemed.
Dagens Ord
Andre Ser