United States or Ukraine ? Vote for the TOP Country of the Week !
Olivia lo: saa logerer han vel osse "ovenpaa"? -Ja, sagde Ida halv forknyt og saá paa hende: men hvad skal jeg gøre? Han har vel ikke noget andet Sted at gaa hen. Olivia lo kun. Men Ida sagde langsomt: -Men der bli'er alligevel saa meget, man maa skjule for Mo'r. Olivia sukkede lidt: -Der er da heller intet Hus i Verden, hvor man lærer at lyve saa stift.
Emmanuelo de las Foresas modtog ham paa Banegaarden. Han var spag og sørgmodig vrøvlet. -Hvad kan man forlange af et Barn, sagde han. Hvad forlanger man? Han kan vel ikke spille som Sarasate. -Min Herre ti stille Han har spillet som et asen. Charlot var forknyt. Hr. Emmanuelo de las Foresas havde pryglet ham, saa han var blaa og gul over Ryggen. Han skævede til Hr. Theodor Franz og ventede mer.
Saa rejste de sorgfulde Raab sig igen, men nu var Skibene allerede langt ude, og det lød svagere og mere forknyt: Farvel, Kong Christiern! Allersidst i Flokken stod en gammel Kone, hun havde haft saa svært ved at vinde med. Nu stod hun og støttede sig nikkende af Træthed til Stokken foran sig.
Ord havde hun ikke faaet ud af hende. Da Graaden var stilnet, sad Mathilde kun tavs og forknyt paa Sofaen hos hende længe. -Jeg maa jo nok komme igen til dig, sagde hun saa, da hun gik, det var, som Graaden vilde komme op igen. Næste Dag havde Asta hentet hende med Vognen. Hun tænkte, det vilde maaske opmuntre hende, nu Vejret var smukt, og Foraaret rigtig kom.
Hun skadede ellers ikke noget, saadan yderlig at se; meget forknyt var hun jo. Mikkel . . . ham vilde hun ikke høre nævnt. Rejst væk var han jo. Jens Sivertsen saa op igen, og Sandheden stod at læse paa hans forgræmmede Mund. Det var jo ham, der havde gjort det, tilføjede han meget febrilsk skønt bestemt.
Jespersen, der bestandig betragtede det som en rent personlig Skændsel, naar der var daarligt solgt ved »Hullet« og som ikke forstod al den Lystighed hos Direktørerne, der blev ved at lé ad hans to hundrede og syv: -Ved alle tre Salg, tilstod han forknyt. -Det er ikke til Laurbærkransene, raabte Spenner. -Nej, sagde Hr. Jespersen, det er ikke til Udgifterne.
Han var bleven helt indladende og venlig af sig, og jeg tænkte: nu skal vi klemme ham lidt igen. Men lige i det samme saa nikker han hen for sig og sukker forknyt: »Ak ja, den sølle Kone,« siger han og peger paa en Køjekammerdør. »Naar man endda bare havde #hende# i Land.«
Og han sammenholdt paany alle Omstændigheder ... hendes Luner ... hendes Væsen ... det Hele fra den sidste Tid.... Han fo'r sammen, da det bankede paa Døren, og raabte saa »Kom ind« han troede, det var Værtens Pige. Men det bankede igen, forknyt, saa det næsten var uhørligt, og han rejste sig for at lukke op. Det var Mathilde, der stod lænet mod Dørkarmen.
Men naar han talte om, hvad Livet endnu kunde tiltænke ham, var der Øjeblikke, hvor han blev tavs. Og Hansen-Maagerup saa forknyt og raadvildt paa ham som en Hund, der føler, at dens Herre er forstemt og som saa inderlig gerne vilde hjælpe, naar blot den vidste sine levende Raad.
Selv Munden stansede tilsidst paa Madam Bolling hun var helt forknyt og sad rokkende hen ligeoverfor Bolling paa den anden Side af Sengen. Saa taenkte hun pludselig paa Skovrideren: til ham kunde hun gaa. Han havde da "Magten over Tine" ja, til ham kunde hun gaa. Og hun lod alting staa og gik hun vilde strax derned. Hun tog kun et Sjal over Kappen og gik.
Dagens Ord