Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. oktober 2025
Det var, som om den Doende maerkede sine Hunde og vilde dreje det saarede Hoved: han smilede halvt. Tine rorte sig ikke. En Time sad hun. Hun ventede, han skulde naevne hendes Navn blot i en Forbandelse, der aabenbarede hendes Skaendsel. Men han huskede hende ikke mer. Saa stod hun op. Bliv her, sagde hun til Konen. Jeg vil hente Hjaelp. Og hun gik alene. Hundene blev ved hans Seng.
Skønner derfor på sådanne! Menighederne i Asien hilse eder. Akvila og Priska hilse eder meget i Herren tillige med Menigheden i deres Hus. Alle Brødrene hilse eder. Hilser hverandre med et helligt Kys! Hilsenen med min, Paulus's egen Hånd. Dersom nogen ikke elsker Herren, han være en Forbandelse! Maran Atha. Den Herres Jesu Nåde være med eder! Min Kærlighed med eder alle i Kristus Jesus! nterne
Naar han saa foragtede og forkastede mig ak, jeg har ikke Hjerte til at ønske det og dog var det maaske det bedste for os Alle! men i Stedet derfor kommer han her, som om hans Livs Lykke afhang af min Kjendelse #min#! jeg Elendige! At saa megen Kjærlighed skal kunne blive en Forbandelse for En det, som ellers er den største Velsignelse! Hun vendte sig bort. Graaden kjæmpede for at bryde frem.
En Ed, en Forbandelse og Amerikaneren vaklede og faldt død til Jorden. En Markedsdag. Saa hurtig og uventet havde Dicks Stød været, at Ofret ikke havde kunnet afparere det, saalidt som nogen af de omstaaende havde kunnet lægge sig imellem. Nu kastede nogle Indfødte sig over ham og vilde utvivlsomt have hugget ham ned paa Stedet, dersom ikke en myndig Stemme havde kaldt dem tilbage.
Otte Iversen spurgte noget efter grumme usikkert, om han kendte nogen i Helsingør. Axel rystede paa Hovedet og tog igen fat paa Spisningen. Idet han kom frem med Hænderne, kendte Otte Iversen dem, det var hans egen Slægts korte Klør. Da fik han som en Rørelse. En stor Uro slog ham ved Hjærtet. Der sad hans gamle Synd levende og graadig! Nu virkede den gamle Forbandelse.
"En åbnet Grav er deres Strube; med deres Tunger øvede de Svig;" "der er Slangegift under deres Læber;" "deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;" "rappe ere deres Fødder til at udøse Blod; der er Ødelæggelse og Elendighed på deres Veje, og Freds Vej have de ikke kendt." "Der er ikke Gudsfrygt for deres Øjne."
Da Hendes Højhed tog bort, rev Hr. von Pøllnitz "Leve't" ud af Munden paa Overborgmesteren. Hr. von Pøllnitz var i det Hele i Ekstase. -Kære Ven Hr. von Pøllnitz omfavnede Hr. Kaim et Organ ... et Foredrag ... Jeg vil indlemme "Sangerens Forbandelse" i mit Repertoire.... Ud paa Aftenen købtes Fru Overborgmesterens Peberkager underhaanden til Buffet'en. Hr. og Fru von Pøllnitz gik hjem.
Thi så mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: "Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, så han gør dem." Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er åbenbart, thi "deri retfærdige skal leve af Tro." Men Loven beror ikke på Tro; men: "Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem."
Jeg gik hen og saá mig i Spejlet et stort Spejl, der hang mellem Vinduerne og trak Robert med mig. "Aa! sig mig, sig mig, hvad det er. Ser jeg saa slem ud? Det er sikkert en Forbandelse, der hviler paa mig!" "Naturligvis ser du ikke slem ud, min egen Evangeline!" udbrød Robert.
Thi Jorden, som drikker den ofte derpå faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den også dyrkes, får Velsignelse fra Gud; men når den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes. Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale således.
Dagens Ord
Andre Ser