Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
Og ganske svagt spurgte hun: "Men naar tror De?" "De kan jo komme Dem endnu." Lægen saá ned for sig, og mens han fattede lidt fastere om Sengekanten, sagde han: "De ønsker maaske at ordne et eller andet ..." Der var nogle Øjeblikkes Tavshed. Inde fra Sengens Mørke hørte Berg en Lyd som af undertrykt Hulken, saa vendte den Syge sig igen. "Tak, Berg. Ja, jeg har meget at ordne."
-Men, gør det? og Nina rettede og trak i Liv og Nederdel, mens Mama hjalp: -Men, hvorfor har De ogsaa alting siddende saa løst, Nina. Mama var halvt fortvivlet og trak Lidsebaandet fastere i Halsen, mens Nina lo: -Lille Ven, sagde hun til Mama, En maa der til at være lidt god mod de ældre Mandfolk ... Har I til første? vendte hun sig til os. -Ida ikke....
Og som vi stod ved Rælingen og stirrede med underligt tunge Øjne, med blanke Taagedraaber i Bryn og paa Vipper, var det pludselig, som dirrede Taagen sammen til fastere Substans, som en Krystallisering, og tog Form, men en uhaandgribelig, af et Baadeskrog med Mast.
En smuk og tiltalende Skikkelse var Theologen C. E. Scharling , hvis Sønner, Theologen Henrik og Statsøkonomen William, senere bleve mine Kolleger og nære Venner, et Baand som blev endnu fastere, da ogsaa deres elskværdige Hustruer sluttede sig nøiere til min Hustru. Den gamle N. M. Petersen var en Type paa en stille Lærd, der levede i Videnskabens Idealer og skyede Verdens Larm.
Og Nina trykkede ham endnu fastere til sig: "Kan Du ikke græde?" William rystede paa Hovedet: "Lad mig være alene," gentog han, "lidt alene." Han slæbte sig frem over Spisestuens Gulv og laasede Døren til sit Værelse. Da han vendte sig om, mødte han i Spejlet over Sofaen sit eget Ansigt, og i nogle Sekunder stirrede han paa den graablege Slaphed som paa en fremmed Mands Træk.
Ved fem-Tiden begyndte endelig Bunden at blive fastere, men endnu kunde man mærke, at Jorden var mættet med Fugtighed, hvad der kunde tyde paa, at Floden ikke var langt borte. Fjærne Lyn begyndte nu at flænge de mørke Stormskyer, og Tordenen hørtes som en dæmpet Brummen.
Robert blev saa forundret. "Hvor saá du ham?" spurgte han. Saa fortalte jeg ham, at jeg havde truffet Lady Merrenden, at hun havde indbudt mig til Lunch, og at hun havde elsket Papa, og at Hertugen havde set lige igennem mig med et Udtryk af Mishag. "Aa, nu ser jeg det hele," sagde Robert og holdt endnu fastere paa mig.
I alt, hvad han sagde, sporede man en utryg Undren over, hvordan netop #han# var bleven reddet, en Ængstelse for, at Livet alligevel ikke var ham sikkert endnu. Efterhaanden talte han dog friere, Stemmen blev fastere, hans Øjne fik Liv, og der kom varm Rødme paa hans Kinder.
Dagens Ord
Andre Ser