Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Da han var færdig med sin Undersøgelse, sagde han roligt: "Det er, som du siger. Broderens Liv er udslukt." "Er du overbevist om Sandheden af dine Ord?" spurgte den anden Mand. "Ja, jeg er." "Saa vil jeg endnu en Gang vise dig, hvad vor Videnskab formaar." Ved sin Fælles Hjælp hentede han noget, der saá ud som et stort elektrisk Batteri, og stillede det ved den døde Mands Fødder.
Hvor er jeg dog ked over, at Moder er kommet ind i saadan en gammel ødelagt Familie, hun som kunde have haft det saa godt imellem de sunde og raske Mennesker, hun kommer fra; men godt er det da, at hun vist slet ikke ser noget af det altsammen, hun tror, at alting er, som det skal være, og naar hun er færdig med Huset, sidder hun med sine Kort og med Faders gamle Breve fra den Gang, han og hun elskede hinanden.
Da han endelig leverede Hovedslaget, var han færdig; Sejren kunde ikke udeblive, og den udeblev heller ikke. En af Pariserkritikerne i Vælten har som Øjenvidne fortalt om denne Triumf. Coquelin havde faaet en Rolle i et nyt Stykke, som Theatrets daværende Direktør Thierry imidlertid af Hensyn til en ældre Skuespiller atter maatte tage fra ham.
Men neppe var jeg færdig, før han kastede sig ned paa en Stol ved Siden af mig og brød ud i en høi Latter. »Ha ha ha! nei det er mageløst! ha ha ha! nei Nicolai! Du er glimrende! ha ha ha!«
Men jeg spildte ikke et Øjeblik, og saa snart jeg var færdig, gik jeg ud paa Verandaen, hvor Manden sad og ventede paa mig. Saa gik han med mig ud paa Gaden og pegede paa en Bærestol, som holdt dér. "Deres Ven har travlt," sagde Manden, "han bad mig om ikke at spilde et Øjeblik." "Ja, De kan gaa lige saa hurtigt, De vil," svarede jeg, "jeg er parat."
-Det tænker man jo ikke paa, sagde Enkefruen: den sidste Kærlighedsgerning. -Ja, det var det han havde sagt til Kiær ... den sidste Kærlighedsgerning, sagde Bai. Louise-Ældst blev aldrig færdig med sine Smaaoverraskelser. Ikke se, sagde hun, hun holdt ham for Øjnene, mens Enkefruen tog Laaget af det sidste Ragoutfad. -Ja, hvad hun har lavet, sagde Enkefruen og smilte: Min ældste.
Jeg tror, de kan holde sig til Søndag, Du og jeg havde alligevel tænkt at ta'e Schleppegrells osse, nu, hvor vi havde faaet de fire Ænder fra Vallø. Fru von Eichbaum ordnede Orchidéerne i to Glasskaale. Da hun var færdig, stod hun og betragtede dem. -Ja, sagde hun: smukt er det ... men jeg finder jo, at de Blomster er ængstende. -De har dem jo nu, sagde Generalinden, rundt om paa Herregaardene.
Men Qvam fulgte med ind i Køkkenet: Naa, her er rigtig Søndag, sagde han og satte sig ved Skorstenen. -Nej, her er Lørdag, sagde Ida og lo. Qvam fik sig ogsaa en Krans og sad og saá til. -Véd De hvad, Frøken Brandt, sagde han: Dem kan jeg s'gu godt li'e.... Ida var færdig i Køkkenet. Men Frøken Krohn maatte alligevel blive hele Vagten: for Ida skulde to Ærinder ud at købe.
Og i samme Nu sagde han til sig selv, at nu maatte han, nu gjaldt det. Den Mand, som gik og lavede Scene paa Gulvet ved at stille Stole op i en Halvkreds, vilde dog kunne afgøre hans Skæbne, dog kunne se.... Og pludselig blev han rolig. Han kunde, og nu maatte han. Professoren var færdig. Dér sad Tilskuerne, dér var Døren, der Mellemdørene; nu skulde han give Replikkerne.
"Desuden," sagde jeg, "rejser jeg selv i Morgen, hvis Véronique kan blive færdig med at pakke ind." "Snak hvorledes skal jeg faa Dem til at forstaa, at jeg slet ikke vil lade Dem rejse?" Jeg svarede ham ikke men saá kun udfordrende paa ham. Hr.
Dagens Ord
Andre Ser