Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Men rask blev han aldrig mere, han var sengeliggende hele Vinteren og Foraaret til sin Død i Marte Maaned. Det var en stille Vinter. Kongen ældedes meget i den Tid han gik om Mikkel og saa ham falde sammen. Men Tiden blev lang for Mikkel. Han kunde alligevel ikke rigtig dø. Livet hang endelig ved ham, nu da han vilde af med det. Nu hævnede det sig.
Han var endnu helt som bedøvet; pludselig revet ud som han var blevet af denne Dagkamp paa Livet, hen til en Kammerat, der imens havde lagt sig hen for at dø Erhard laa og saa paa ham med de syges store og vogtende Øjne: -Ja det kom jo pludselig, sagde han. Det vil sige nu det sidste kom jo pludseligt. De tav lidt.
Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; thi når vi leve, leve vi for Herren, og når vi dø, dø vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi dø, ere vi Herrens. Dertil er jo Kristus død og bleven levende, at han skal herske både over døde og levende. Men du, hvorfor dømmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder?
Med eet stod de alle stille ude i Sneen og holdt Aandedrættet tilbage. Christian havde pludselig afbrudt sin Sang, og vi hørte ham raabe; og hans Stemme lød med en saadan Kraft, at man skulde tro, han var den eneste levende paa hele Kysten: „De siger alle, at hun skal dræbes i Dag .... I Dag skal hun dø!“
I næste Øjeblik ramtes Baaden nedefra af et frygteligt Slag af Hvalens Hale. Fartøjet slyngedes med uimodstaaelig Kraft højt op i Luften og faldt, splintret og knust, atter ned i de ved Hvalens rasende Bevægelser oprørte Bølger. Endnu piskede det dødeligt saarede Dyr Havet, saa at det stod som i en Skumhvirvel. Saa dukkede den under for at dø i Dybet.
Den skal jeg selv støde til, og hvis vi bare kan faa Dick og hans Trop til at drage afsted i den Retning, saa er der Opsynsmænd nok at sende ud og fange dem. Og jeg antager, at min unge Ven er fornuftig nok til ikke at vilde forsøge at finde samme Vej tilbage til Kysten, som den vi er kommen af; han vilde naturligvis bare fare vild og dø af Sult.
Undertiden fulgte hun Tine lige til Kirkegaarden, men længere aldrig. For hun var bange for Spøgelser. Paa dem troede hun fuldt og fast, og sikkert var det, at der hjemme spøgede i det blaa Kammer, det gjorde det. Hun bekræftede det med et Nik: -Det véd ogsaa Fritz, sagde hun. Men den, der spøgede i det blaa Kammer, var en hvid Dame, og saá man hende, skulde nogen dø.
Men jeg siger Dig, at hvis et eneste Menneske saá et andet Menneske helt til Bunds i Sjælen, saa vilde han dø. Og hvis det kunde tænkes men det kan det ikke, ti for sig selv lyver man for haardt at man saa sig selv til Grunden af sin Sjæl, saa vilde man betragte det, min Go'e, som en ringe men nødvendig Straf selv og uden et Kny at lægge sit Hoved paa en Blok
Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa." Men Peter svarede og sagde til ham: "Om end alle ville forarges på dig, så vil jeg dog aldrig forarges." Jesus sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange." Peter siger til ham: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig."
Men Fru Karen, der var inde i sit, vedblev: Har Du og din Mand været derovre? Hvor? Paa Ravnsholt ... nu han skal til at dø? Vi kender ham jo næsten ikke. ... Hvis din Mand er hans Executor! Ja ... Er han da det? Det véd jeg virkelig ikke, Tante Karen. Fru Uldahl satte vredt Tænderne i en ny Makron, saa at den brast med et Knæk: Du er ganske umulig, lille Rositta!
Dagens Ord
Andre Ser