Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
»Men nu de andre Stjerner«, sagde Corpus Juris, »hvad har Du vel tænkt, der skulde blive af dem, Christopher?« »Hvad der skal blive af de andre Stjerner, kommer ikke os ved«, svarede Gamle. »Og egentlig talt heller ikke, hvad der skal blive af Jorden«, sagde Præsten. »Alt, hvad Christopher der har udspeculeret, kan være godt nok, men om det er rigtigt, kan dog Ingen sige.
Midt i min Jammer og Fortvivlelse blev Gamle min Hjælper og Redningsmand. »Der har Du et Par«, sagde han pludselig, idet han trak et Par Handsker op af Lommen til mig. »Christopher, Du er dog det meest velsignede af alle Mennesker«, udbrød jeg, »har Du virkelig tænkt paa mig?«
Hvorfor skjuler De Dem? Var jeg saa kedelig i Aftes? Tilgiv mig og kom ned. Har Christopher lukket Dem inde i Deres Værelse? Jeg myrder ham, det Bæst, hvis han har det! Deres hengivne Robert Vavasour ." "Jeg kan ikke, jeg pakker ind," kradsede jeg med Blyant paa Konvolutten og gav Charles, som stod i Vestibulen og ventede paa Svar, den med tilbage.
Medens vi var sammen, syntes intet at have noget at sige alle Skranker smeltede bort. Skæbnen vilde sikkert være god imod et Par Elskende som os. Vi kom tilbage til Claridges Klokken omtrent seks, og Robert vilde ikke lade mig gaa op i min Dagligstue, før han havde forvisset sig om, at Christopher var gaaet.
Jeg véd ikke, hvem jeg var mest vred paa Fru Carruthers, fordi hun havde bragt mig i denne Situation, Christopher, fordi han var ufølsom overfor mine Yndigheder, eller mig selv, fordi jeg et eneste Sekund havde tænkt mig Muligheden af, at han skulde gøre andet. Naar man tænker roligt over det, hvorfor skulde han saa gerne ville gifte sig med mig?
Desuden vil Christopher først begynde derpaa, saa skal jeg siden komme og hjælpe ham«. »Jeg skal nok passe Fattigregnskabet: kjør Du kun ganske roligt«, sagde Gamle. Slæden var imidlertid kjørt op for Døren: ved at see nøiere paa den blev jeg mere forsonet med den.
"Men han tilbeder mig paa sin Maade, og han har nok en ny Diamantring med til mig for at gøre det godt igen nu skal De se til Lunch." "Saa er han altsaa en fuldkommen Ægtemand?" "Omtrent som Christopher vilde blive. Men Christopher vilde begynde med at være en fuldkommen Elsker, der er intet, han ikke véd, og Charlie har intet Begreb om den Rolle. Du store Himmel!
Jeg vilde gerne adsprede mine Tanker fra at dvæle ved Dagen i Morgen, og ved, hvad jeg skulde sige til Christopher. I Morgen syntes mig at være Verdens Ende. Lady Merrenden har smukke Heste, og hele Køretøjet er, i Modsætning til hende selv, saa fikst som det kan være. Hun ser virkelig lidt gammeldags ud, naar hun er ude, og det var maaske derfor, at Papa gik fra hende til Fru Carruthers.
»Har De en Psalmebog, Christopher?« spurgte Andrea Margrethe. »Jo, jeg har laant Emmys«, svarede Gamle. »Men saa har Emmy jo ingen.« »Nei det er sandt, det har jeg rigtignok ikke tænkt paa!« »Men nu skal jeg gaae over og laane en Psalmebog til Dem hos Fader«, sagde Andrea Margrethe, »saa kan Emmy faae sin tilbage.«
Og alligevel kunde jeg selv ikke nu finde nogetsomhelst Interessant ved »den Røde«, i mine Tanker saae den ud som enhver anden Hest. Desmere Opmærksomhed skjænkede jeg den anden Hest, det var »Gamle«, thi den syntes mig at svare ganske til sit Navn og bære sig ad, som jeg kunde tænke, at Gamle selv, det vil sige Christopher, vilde have gjort.
Dagens Ord
Andre Ser