Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
Hvad end Fru Carruthers har villet have mig til at gøre, har jeg ikke haft i Sinde at adlyde hende; men det vilde ikke have nyttet mig noget at sige det til hende, og saa ventede jeg, til det var Tid at tale. Vil De ikke have mere Te?"
Lady Katherine havde kredset omkring det Spørgsmaal i et helt Kvarter. Jeg sagde kun Ja, men det var ikke nok; da han først var begyndt, gjorde han en hel Masse Spørgsmaal med "Bur r r r" imellem hvert. Vilde Hr. Carruthers skyde Fasaner til November? Havde han besluttet sig til at beholde Kokken? Havde han opgivet den diplomatiske Løbebane?
"Jeg gaar ned og sørger for, at han faar god Te," og jeg saá tilbage over Skulderen paa Hr. Carruthers. Naturligvis fulgte han med mig, og vi gik sammen ned ad Trappen. I Vestibulen mødte vi en Tjener med et Telegram. Hr. Carruthers rev det utaalmodigt op. Saa saá han ganske ærgerlig ud.
Carruthers sprang op fra Stolen. "Hvad gjorde De ikke? Du gode Gud! Hvad vilde han have, at De skulde gøre?" spurgte han forfærdet. "Han vilde have, at jeg skulde kysse ham," sagde jeg og slog et Øjeblik Øjnene ned; jeg følte mig fjollet undselig. Hr. Carruthers saá næsten lettet ud. Det var underligt. "Den gamle Slyngel! Det lader til, at min Tante har haft en nydelig Omgang!" udbrød han.
Aa, hvor jeg vilde hade at blive bundet til saadan én! Jeg synes ikke, det maatte være rart at blive bundet til nogen. Gud véd, hvor jeg nogensinde kunde tænke paa uden videre at gifte mig med Hr. Carruthers! Nu føler jeg, at jeg aldrig vil gifte mig før om mange Aar. Naturligvis kan man ikke være gammel Jomfru! Men jeg vil først se Livet i lang Tid. Tryland , Torsdag den 10. Novbr.
Fru Carruthers havde Ret; hun sagde: "Evangeline, husk paa, at det kan være vanskeligt nok at stole paa sig selv, men stole paa en Mand. Nej!" Hvilken Eftermiddag! Denne utaalelige Følelse af at vente paa noget, som ikke sker! For Hr. Carruthers kom slet ikke! Hvor jeg vilde ønske, at jeg ikke havde klædt mig om og ventet ham.
Fru Carruthers sagde ofte: "Du skal ikke tro, Evangeline, at du kommer til at føre et roligt Liv med din Farvesammensætning det eneste man maa haabe, er, at du vil skrue dit Hoved fast."
Jeg fortalte hende, at Hr. Barton ogsaa var der, men jeg havde ikke Mod til at sige noget om Lord Robert, jeg sagde kun, at der var en af Hr. Carruthers Venner, som var en stor Kunstkender, og at han var kommet for at se paa Malerierne. "Aa, han skal vel vurdere dem. Jeg haaber ikke, at han sælger Corregioerne!" udbrød hun.
"Lady Katherine er i Familie med min Tantes Mand, Lord Merrenden. Men jeg kender hende ikke." Jeg tror ham ikke hvordan skulde han faa mig at se igen unge Mænd siger saa meget Vrøvl. "Jeg kommer derover paa Onsdag for at se, hvorledes De har det," sagde Hr. Carruthers. "Vil De saa ikke nok være hjemme?" Det lovede jeg, at jeg vilde, og saa gik jeg ovenpaa.
Intet er helligt for éns Pige! Hun véd naturligvis det hele med Hr. Carruthers. Stakkels gamle Véronique hun har en stor, varm Krog i mit Hjerte. Sommetider behandler hun mig med kold Ærbødighed, som om jeg var en Dronning, og til andre Tider er jeg næsten hendes enfant , saa øm og moderlig er hun imod mig. Hun finder sig i alle mine Luner og forkæler mig som Barn, netop naar jeg er allerværst.
Dagens Ord
Andre Ser