United States or Bahamas ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og hendes Moder, bunden til sin Rullestol af Gigt, saa sart og fin, som havde hun ingen Krop, og bleg af Ansigt, et Ansigt uden Farve og en af de Munde, der ikke gerne taler, for den har talt sig træt og nu gemmer den over sine Hemmeligheder. -Ja, hun tav stille, sagde Moderen og saá frem for sig, med Brevene i sit Skød.
Men naar Brevene var skrevet mange Gange i Hovedet, var Beslutningen allerede blevet en Fantasi, der bare lindrede hende, saa længe, indtil Smerterne vakte hende igen. Undertiden greb Morfinhungeren hende i Theatret med uimodstaaeligt Raseri. Hun blev siddende, med sammenbidte Læber og rystende over hele Kroppen, for at hun ikke skulde forskrække Carl, der sad ved Siden af hende.
Brevene kom sjældnere nu, lidt sjældnere et Par meget korte, saa et længere. Tre, fire Uger slet ikke noget. Saa fik Priorinden endelig et Brev der var et "A" slynget af Roser paa Konvoluten ... en trekantet, sær Konvolut. Men hans Haandskrift #var# det. Den lille Priorinde aabnede det, der var saadan en kras Lugt af Parfume ved det røde Papir. Kun et Par ligegyldige Linier stod der.
Og Selskabsdamen gik hen over Gulvet for at aflæse Temperaturen paa det ophængte Termometer. ... Georg havde lagt Brevene frem paa Hans Excellences Bord. Hans Excellence havde sat sig ved sit Bord foran de fremlagte Breve. Det tredje, han tog, faldt atter ud af hans Haand. Saa rejste han sig og drejede Nøglerne om i begge sine Døre, før han satte sig igen.
Da denne imidlertid havde slukket sin Ild og endt sit Dagværk, vilde det i det mindste vare en Time, før jeg kunde fortsætte til Hof. Jeg haabede i hvert Fald at kunne aflevere Brevene til Prinsen samme Nat og Morgenen efter være paa Vej til Frankrig med Depeschen til Kejseren i min Lomme. Jeg skal nu fortælle, hvad der hændte mig i Lobenstein.
Da der omtrent var forløbet fem Minutter, opstod der et Røre i Nærheden af Døren, og straks efter vendte de to tilbage og besteg deres Trone. Det var den gamle Mand, der talte. "Vi har undersøgt Brevene," sagde han, "og i vor Visdom har vi besluttet, at det vil være det klogeste at opsætte vor Dom en Stund. Denne Sag maa yderligere undersøges."
Moderen blev ved at fortælle med Brevene i sit Skød, om sin Ungdom, om de Dage, der svandt. Men paa én Gang sagde hun: -Naa, der er Ting, man aldrig skulde tænke paa. Tine sagde: -Det er dog altid godt at tænke paa Lykken. -Nej, Mindet om den slaar ihjel. Moderen stod op: -Men, aa, hvor var det dejligt at løbe paa Skøjter, sagde hun. Saa løb hun ud til de hvide Kager. Nu maatte de være piskede.
Georg ventede i Gangen og tog hans Overfrakke ned og hjalp ham den paa: -Farvel, sagde den unge Mand og bøjede Hovedet. Georg hængte "Sedlen" ud paa Døren: Paa et Stykke Pap stod med Bogstaver, som var halvt fortærede, Ordet: Consultation. Saa aabnede han Brevkassen og tog Posten. Brevene lagde han paa Konsollen.
Dagens Ord