United States or Bermuda ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da Lysene omsider var nærved at brænde ud, bleve de slukkede, og Juletræet flyttet til Side. Da vi dernæst havde spist til Aften og Themaskinen og Thedugen vare borttagne, og Præsten havde faaet sin Aftenpibe tændt, saa sadde vi atter omkring det runde Bord, og Samtalen løb let og muntert mellem os som sædvanlig.

-Gud bevare mig vel, sagde Moderen, hvor den Dreng synger falsk. Det var den ældste, der skraalede lige op i Træet. Den Mindste faldt i Kæden. -Op igen, sagde Tine. Men den Mindste græd. -Saa danser I Andre, sagde Moderen, og hun satte sig hen med den Mindste paa sit Skød. Lysene begyndte at brænde ned, og de holdt op at danse. Folkene drog af, og Tine gik i Lag med at bringe de Mindste i Seng.

-Hm, sagde Fru Brandt. Ja, Brænde forslaar vel ikke i de Kakkelovne. Ida svarede ikke, og Fru Brandt sagde: -Men det er godt, naar det kan vare. Inde i Sovekamret redte Sofie Senge. Hun slog i alle Dynerne, som vilde hun banke dem. Hun tog altid saa haardt i alting, naar Christian fra Møllen var ledig. -Klokken er elve, sagde Fru Brandt. Ida vidste det, Kaffen skulde tragtes.

Men naar det kom, saa vilde hun tage alle Billederne ned ad Væggen her, og hun vilde skjære dem ud af deres Rammer hvert ét og hun vilde brænde dem allesammen. Og saa først var hun alene; helt alene. Saa kom Faderen hjem. Kusken hjalp ham ud af Vognen og op ad Stentrappen. Hun hørte ham bande og vakle over mod Væggen ude i Gangen og le og snakke med sig selv. Hvor hans Ansigt var rødt!

»Saa mener De altsaa som hin arabiske Feltherre, at man gjorde bedst i at brænde alle Bogsamlinger«, sagde Gamle. »En stor Deel kunde saamænd gjerne brændes, uden at man vilde mærke synderlig til Tabet. Forøvrigt har jeg ikke fordømt Læsning i og for sig, men kun den overdrevne Læsning. Man skal lære af Livet; der kan man lære mere og bedre end af Bøgerne.

Thi alt som hun gik, begyndte hun at brænde som i Feber, mens alle Aarer bankede. Hun havde ikke Ro, gik rastløs fra Væg til Væg. Hun gav sig til at tale til Billederne Og hun talte høit om sine Sorger hun gav sine Lidelser Ord hun raabte i Kummer. Aa hvor hun led, hvor hun led. Hun rakte Hænderne frem, hun græd, hun bad, hun besvor. Hvad kunde hun dog gjøre ved sin Fader?

Foruden Moholm og Stenerslev havde de været med til at brænde endnu en Herregaard længere østerpaa. Men Niels var uglad over det altsammen. Han smed sig paa Bænken og gav Mikkel Beretning. Jeg lider det ikke, sagde han nedslaaet. Vi kunde have sparet Moholm, havde det ikke været for Sallingboernes Skyld. De siger, det var Folk fra Himmerland, der var de første til at begynde ovre i Salling.

Vi føler os dydig oprørte over Kætterbaalene, og vi bærer selv Brænde sammen til at stege dem, der vover at sige deres ærlige, oprigtige Mening. Vi gør os til af at tænke frit, og vi tænker slet ikke ... Eller har jeg Uret? Er det mig, der har set mig gal paa det hele, fordi jeg selv har haft Uheld med mig?" Ofte kom han med saadanne Tanker. Men Hansen-Maagerup rystede blot paa Hovedet.

Solen blev lidt ustyrlig hed midt paa Dagen, det er vist nok, men Luften var saa velsignet ren og Himlen saa høj og Alting saa eventyrlig skjønt, at man lod sig brænde og lo af det kun og aldrig noget Øjeblik ønskede sig det anderledes, end det var. Hvad Moden dog er for en underlig Ting! Fra April til November ligger denne Halvø øde. Ikke en Villa er beboet.

Det moderne franske Sprog behøver ikke at være bange; det er ganske sikkert stærkt nok til at kunne taale Konkurrencen. En sydfransk Pilgrimsfart. Det var ganske tidligt om Morgenen, men allerede varmt, og man følte, at Solen, der lige var staaet op, ret snart vilde brænde med ægte sydlandsk Kraft.