United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da vi saa fik Doktoren hentet til Kokken, og der blev gjort lidt Oplivningsforsøg, bare for en Sikkerheds Skyld, saa syntes vi, der var ligesom lidt Tegn til Liv, og saa blev vi ved at rumstere med ham, vi børstede ham under Fødderne og gned ham med Brændevin paa Brystet, det plejer at være godt, og vi skønnede ogsaa, at nu begyndte han at røre sig, saa skal A lige love for, at Doktoren blev ivrig, han smed sin Frakke og arbejdede med Kokken, til Sveden gjorde ham saa drivende vaad, at man skulde tro, det var #ham# og int Kokken, der havde været i Havet ... Naa, han kom jo da helt til Live omsider, Kokken.
Det endte altid med, at Karen maatte frem foran selve Mama med Børsterne. Hun børstede og børstede: -Nej og Mama sukkede der er ikke Skik at faa paa det Haar. Nej, lille Ida Brandt, hun kan holde sit. Jeg snerpede Munden sammen, saa stiv som en Pind, og Karen børstede: Du var jo altid Dydsmønstret....
Anna Margrethe børstede Neglene, som vilde hun børste Fingerspidserne af Børnene. -De er ikke rene endnu, sagde Moderen: Gud véd, hvad I maa rode i.... -Og Øerne, sagde Moderen. -La'e mig. Hun tog selv fat med Ørene. -Og faar man dem saa rene, sagde hun fortvivlet, saa bli'er de røde. Røde blev de. Man naaede til Paaklædningen, og Pletter var der paa alt Tøjet.
Der var nogle, som ikke var visse paa, om deres Slips sad rigtigt; de søgte at komme i Nærheden af Spejlet og spurgte ti Gange deres Nabo, om ikke deres Flip var for vid; nogle bad om at blive børstede af, og var generte, fordi deres Skjorte krøb op, eller de vidste, Undervesten ikke var rigtig ren; nogle havde ogsaa Hemmeligheder, "unge" Mennesker, som brød sig Pokker om Ballet, og som stod og fortalte Historier fra inat: de havde sat Laura Stævne hos Mohr, naar de kørte hjem.
Jeg trak roligt mit Lommetørklæde frem og børstede Støvet af Pelsværket paa min Pelisse. Prinsen strakte sine magre Hænder frem, og Støjen døde hen. "Hvor er da Deres Kreditiver, og hvad er Deres Budskab?" "Min Uniform er mit Kreditiv, og mit Budskab er kun for Deres Øren, Deres Højhed!" Han strøg Haanden hen over Panden med en Gestus som en Mand, der er i Vildrede med, hvad han skal gøre.
Véronique vilde ikke lade mig gaa i Seng, hun vilde endelig have, at jeg skulde spise, og saa efter Middag sad jeg i en gammel, men yndig Slaabrok af hvidt Crêpe, og hun børstede mit Haar i mere end en Time der er saadan en voldsom Masse, det tager Tid. Jeg sad foran Ilden i Dagligstuen og forsøgte paa ikke at tænke. Man føler sig som et Vrag efter saadan en Scene.
Dagens Ord