Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Brød have I?" Men de sagde: "Syv og nogle få Småfisk." Og han bød Skaren at sætte sig ned på Jorden og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne. Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
Da vi alle var mætte og glade, kom der Bud fra det mindste og yderste af Husene; ogsaa der vilde man gerne se den fremmede og høre nyt. De bød mig paa kogte Ulke det eneste og det bedste de havde. Samtalen var levende, og der blev let rundtom i Huset.
Bare Gulvet holder! sagde Hendes gamle Naade. Men de unge bar Musiken op i Salen og for rundt til dens Toner med Larm og Latter. Lidt efter kom ogsaa nogle af de ældre op i Riddersalen; og et Par af Herrerne bød Damer op til Dans. Grev Scheele bukkede chevaleresk for Enkebaronessen. Han havde lagt Mærke til, at hun udspionerede ham.
Han bød Frøken Friis paa et Glas Øl, som hun nød med opdraget Slør. Men pludselig sagde hun, paany ganske ophedet: -Frederik, hun havde flyttet Sengen midt frem i Lejligheden. -Ja, den bliver s'gu nok staaende, sagde den Stornæsede. ... Kate Mourier havde faaet den mærkeligste Vane. Hun vandrede op og ned gennem alle Stuer med begge Mynder efter sig.
Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen, idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."
Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge og så op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op! Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og han talte ret. Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
Den Første, vi dernæst mødte, var en lille gullokket Pige, der kom løbende mod os. »Goddag, lille Bodil«, sagde Emmy, idet hun bøiede sig ned og kjærtegnede Barnet, »er Fa'er og Mo'er hjemme?« Inden lille Bodil kunde svare, traadte en ung, smuk Bondekone med et Par store brune Øjne ud og bød os Velkommen og førte os ind i Stuen, hvor Anders Sørensen sad og læste i en Bog.
William var tung i Hovedet af Sindsbevægelse, og det anstrengte ham at tale. Han lagde ikke Mærke til, at Hoff standsede paa Hjørnet under en Gaslygte. "Her bor jeg," sagde Hoff. William saá sig om. "Allerede," sagde han, og mest for at sige noget, inden han bød "Farvel" han følte, han havde været uhøflig spurgte han: "Hvorfor var det saa naivt at holde den Tale?"
Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus." Og han bød dem strengt,at de ikke måtte sige nogen dette om ham. Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage. Og han talte dette frit ud.
»Det var fornuftig meent«, sagde Præsten. »De sidder nok og tænker paa den Poesi, der ligger skjult i Middagsmaden. Heldigviis kommer Andrea Margrethe der for at kalde os til Bords. Maa jeg have den Ære?« og han bød mig høitideligt Armen og anviste mig Hæderspladsen i Sophaen ved Siden af sig. »Nei der skal Christopher sidde som den Ældste«, indvendte Præstekonen.
Dagens Ord
Andre Ser