Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. maj 2025
Ogsaa herinde blev han ved at trippe rundt, hvileløs, frem og tilbage, til han tilsidst kom hen og lagde begge Hænder paa Bergs Skuldre og saa' ham ind i Ansigtet med sine smaa, fortvivlede Øjne.
Berg var gaaet hen til Frøken Asta hendes Smil var slaaet frem imod ham lige strax ved Døren og han talte med en halv sky, halv øm Stemme, mens hun blev ved at se ham glad ind i Ansigtet og smilte. Frøken Julie demonstrerede foran Huslægen: Tyvende Bal, Dr.
Hun dansede ejendommelig roligt med bøjet Hoved og talte ikke under Dansen; man lagde meget Mærke til hende, sortklædt som hun var, midt imellem alt det lyse. Saa fik William Øje paa Hoff, han "havde" Margrete; han sad overskrævs paa en Taburet og holdt Ansigtet meget nær hen til hende. William vidste ikke, hvorfor han fandt det ubehageligt, at Frøken Blom dansede med Hr. Hoff ...
"Nej jeg faar aldrig mere Lyset at se," sagde hun. Hun laa tavs, nogle Taarer rullede ned ad hendes Kinder. "Naar skal jeg dø, Doktor?" spurgte hun saa. Hun havde vendt sig imod ham. "Det er ikke vist, De skal dø." Han rystede paa Hovedet. "Hvorfor ikke sige mig Sandheden," sagde hun. "Fordi jeg ikke kender den, Frue." Stella drejede Ansigtet om i Mørket.
William saá ham lige ind i Ansigtet, hentede Aanden dybt: "Ja," sagde han. Og han blev ved at se paa dette kolde Ansigt, hvor et Smil lurede i Mundvigen, med et Blik som et saaret Dyrs. Instruktøren stod ubevægelig, stadig med det samme halvdulgte Smil og Haanden gemt under Vesten. "Og De vil naturligvis spille straks?" William rettede sig.
Hun havde ikke mærket Trinene bag sig, men ved Stemmen foer hun sammen: -Frøkenen er blevet syg. Tillad jeg hjælper Dem. Hun løftede Ansigtet og nikkede: Ja jeg er ... ikke vel. Officeren lagde Armen om hendes Liv og førte hen ud mellem Granerne. Han sagde intet. Hendes Hoved laa mat paa hans Skulder. Da de kom ud i Haven, følte Ellen sig bedre: Det er kun Feberen, sagde hun.
Da Grevinden var kommen en halv Snes Skridt iforveien, sagde hun dæmpet og pludselig: -Hvorfor reiser De? -Fordi jeg maa -Ellen standsede: Men sig mig Grunden. Schønaich bøiede sig, og med Ansigtet ganske nær mod hendes, sagde han hæst og hurtigt. Ellen hvad vil De med mig? Ellen saa op med et Smil, som om hun ikke forstod ham.
Straf var den før, nu er den Dør til Himlens lyse Rige. Nu er din Død en Søvn Saa sød, al Sorg med den maa vige. Der var stille et Øjeblik. Saa lagde Konen Klædet over Ansigtet. Drengen hørte ikke Moderen sige saa meget som Farvel. Sognefogden gik med dem hen over Gaarden. Han lukkede Porten op og lukkede den i. Moderen og Drengen kom ud paa Vejen. Moderen talte ikke.
Med de store undrende Øjne, der blaanede frem under et stærkt purret Haar og som beherskede hele Ansigtet, lignede hun en nysudklækket, skræmt og hjælpeløs Fugleunge. Fru Herding havde formet et trangt og indviklet Begreb om en ung Pige, hvorefter hun ubønhørligt fordrede, at Datteren skulde danne sig.
Men med et pludseligt Glimt i sine Øjne, som Frøken Erichsen saá, skønt Hofjægermesterinden havde sænket Laagene for at dække Blikket, sagde hun efter et Nus Forløb, næsten blødt: -Hans Excellence kan man ikke afvise, Frøken. Meld ham hos Konferensraaden. Frøken Erichsen saá et Øjeblik Hofjægermesterinden lige ind i Ansigtet: -Som Hofjægermesterinden mener, sagde hun og gik.
Dagens Ord
Andre Ser