Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
»Men jeg kan nok tænke, hvad der er i Veien«, vedblev Præsten, »for jeg kan see Dem lige ind i Hjertet, Nicolai; og veed De, hvordan Deres Hjerte seer ud? det seer ud akkurat som den store Skive paa Exerceerpladsen, naar Husarerne har skudt til Skive hele Dagen igjennem.« »Ja saa«, sagde jeg, for dog at sige Noget. »Men den Sag skal De ikke tage Dem altfor nær.
Jeg som den Yngste har naturligvis Ingenting at sige, ikke engang saa meget som Lov til at kriticere, uden at Corpus Juris lader mig vide, at jeg er altfor meget en Kik-in-die-Welt, til at jeg kan tale med om nogen Ting.
Skjøndt dette skulde passere for en Spøg, var jeg ikke behændig nok til at undgaa, at det uforskammede Spydigheds-Element stak altfor umiskjendeligt igjennem. Jeg fortrød ogsaa strax, at jeg havde sagt det, især da Minna skottede til mig med et forskrækket Blik. Jeg er ikke Dekorationsmaler, svarede Stephensen tørt.
-Nei jeg ved ikke, men jeg kan ikke være helt glad. Som nu, hvor her er saa smukt, og De er her og alting ... Jeg tænker altid bare paa: Naar det saa er forbi ... Og saa er jeg bedrøvet i det samme. -Det er De ikke ene om. Saadan gaar det vel os alle, som føler altfor stærkt. -Kan man føle for stærkt? -Ja, Carl for stærkt til at blive lykkelig. -Maaske.
»Men sig mig dog en Gang, naar er det da skeet?« spurgte jeg, men det kunde jeg ikke faae at vide. Thi Gamle sagde, at Sligt skeer ikke paa een Gang, for man kan godt forstaae hinanden, uden at man har talt til hinanden, saa man er i Grunden forlovet, længe inden man bliver forlovet. Dette syntes mig at være lidt meningsløst; men man maa ikke være altfor nøieregnende med, hvad Gamle sagde den Dag.
Konen beklagede, at hun ikke kunde modtage os oppe i Storstuen, som det egentlig burde sig, men nu var der altfor koldt deroppe.
-Mo'er, tag Lygten og gaa foran, sagde Tine. Madam Bolling fik Lygten, Hun var bleg og stiv som i Krampe, mens hun tog den. Stigen stod for dem, op i Morket. Dens Trin var altfor hoje mellem dem laa Natten, som vilde den sluge dem. -Gaa bagest, sagde Tine til Tinka. De gik bagest, for at gribe Bolling, om han faldt.
Det var ham, der havde foreslaaet, at de skulde gaa. Nej, nej. Det kunde ikke nytte at nægte det. Det var hans Skyld, at de sad her, medens deres Kammerat tumlede afsted i Mørket, maaske gik vild og tumlede om et Sted oppe i Haugen. Store Gud, om han gik vild, medens han sad her og ventede. Nej, det var umuligt. Han var altfor godt kendt. Men Knøsen.
Det dagligdags Liv er dog altfor ensformigt, til at man kan holde ud at gaae saaledes fra den ene Dag til den anden som i en stor Trædemølle saa maa man dog virkelig en Gang imellem til en Opmuntring udmale sig Fremtiden, som den skal være, naar vi engang blive Herrer og komme til at raade. Vi traadte nu atter ind i Dagligstuen.
Endelig rystede jeg denne uhyggelige Tilstand af mig, klædte mig paa og gik ud. Det var en kold Morgendæmring med Taage og Støvregn. Overalt var der lukket; jeg maatte drive fastende om en Timestid, ør og tung i Hovedet, og med den flove Utilpashed, som følger med en altfor aarle Opstandelse. Endelig fandt jeg en Café, hvor der blev luftet ud og vasket Gulv.
Dagens Ord
Andre Ser