United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det er det, som jeg synes, er det bedste ved at reise at bli alene med sig selv og ikke ha nogen, som vil hjælpe en og raade for en. Det gode, man skylder sit hjem, kan man ikke se og være taknemlig for, før man er borte fra det. Man vet, avhængig av det blir man aldrig mere, efter man engang er blit selvstændig.

Fra alfarvejen skulde hvermand tro, at der er lykken blandt de glade røster. FALK. Du siger stakkels? SVANHILD. Har hun ikke delt sit sjæleguld med ham og alle frænder, sat ud sin kapital hundred hænder, ingen skylder hende summen helt? Hos ingen af dem har hun alt at kræve, for ingen af dem har hun helt at leve. O, jeg er tifold rigere end hun; jeg har en eneste i verden kun.

Men da Longley smilende gjengjældte hans haandtryk, sa han: „Vi skylder Dem at vi har fundet skatten absolut. Men da her ikke er tid eller sted til at holde taler, saa ta bare foreløbig min tak. Og saa ned til flyvemaskinen.“

Han fik baade amerikansk og engelsk kapital ind i mange foretagender, og særlig Wyoming skylder ham mere end nogen anden mand. I 1870-aarene hadde han været fører for en videnskabelig ekspedition, som undersøkte de gigantiske forsteninger av dyreknokler, som var fundet i Big-Horn-bassinet i Wyoming.

GINA. Jo, Berta, nu behøver ikke Ekdal at ta' nogen tingen fra grosserer Werle. Vil De hilse Deres tilkommende mand fra mig og sige, at jeg i den nærmeste fremtid agter at til bogholder Gråberg GREGERS. Hvad! Kan du ville det? HJALMAR. til bogholder Gråberg, siger jeg, og forlange en konto over det beløb, jeg skylder hans principal.

Naa, Tania Grigorievna, du skylder mig stadig en Forklaring,“ sagde Georg, da de huslige Forretninger var besørgede. „Du svarede mig ikke paa mit Spørgsmaal, hvorfor du ansaa mig for at være den lykkeligste blandt alle dødelige.“ „Er Georg det? Det er mere, end jeg har vidst,“ sagde Helene. „Du forvrænger mine Ord,“ svarede Tania. „Jeg sagde blot at du ikke burde beklage dig over din Skæbne.“

Hvad De har fortalt os, er av overordentlig stor interesse for os, hr. Clayton,“ sa Sir Ralph, „især det om at det ikke saa ut til at de fik den underretning de vilde ha her.“ Konsulen lo. „Det er godt mine herrer forstaar dette; for mig er det hele temmelig mystisk.“ „Vi skylder Dem at forklare os litt tydeligere,“ sa Sir Ralph, „siden De har kunnet gi os en saa værdifuld oplysning.“

Du vet, jeg blev separert i forrige maaned. Om to aar er jeg fri. Saa kommer jeg til dig. Jeg gir dig og det mit navn. Jeg forlanger ingenting, forstaar du ingenting . Men jeg fordrer min ret til at gi dig den opreisning, jeg skylder dig. Gud vet, jeg vil komme til at lide nok, fordi det ikke kan ske før. Men jeg forlanger ingenting selvfølgelig.

»Godmorgen, da! . . . . Hørsagde han pludselig, »jeg skylder Dem altså nogle Kroner, og det er Skam, at jeg ikke har betalt dem tilbage for længe siden. Men nu skal De dem med det første.« »Ja, Taksvared jeg. Men jeg vidste, at han aldrig vilde betale mig tilbage de Kroner. Øllet steg mig desværre straks til Hovedet, jeg blev meget hed.