United States or Oman ? Vote for the TOP Country of the Week !


HJALMAR. Ja, eller ta' rede indkomsterne i al fald. GINA. Å gud hjælpe os, det er nok snart bestilt. HJALMAR. En skulde ikke tro det; for jeg synes, du får pengene til at strække mærkværdig langt. GINA. Det er fordi jeg og Hedvig behøver lidet. HJALMAR. Er det sandt, at far blir rundelig betalt for den arkskrivningen hos grosserer Werle? GINA. Jeg ved ikke, om det er rundelig.

Med fare for sit eget liv hadde han nu reddet Bills og saaledes betalt sin gjæld. Næste dagen fik Dave sin ven anbragt paa vognen, og langsomt gik turen tilbake til Leavenworth. Efter tyve dages forløp naadde de Bills hjem, hvor hans mor og søstre tok imot ham, som om han var opstaat fra de døde. Tomhændet var imidlertid Bill og Dave ikke vendt hjem.

Jeg havde også hele Tiden det Håb, at jeg endelig kunde istand en Artikel om et eller andet, jeg kunde betalt Værelset og hvad jeg ellers skyldte for; det var derfor, jeg arbejded ihærdigt.

Det skulde Gud vide, at jeg gjorde! Men Konen forstod det fremdeles ikke. Jeg greb til andre Midler, talte skarpt og frabad mig mig Vrøvl. Havde det aldrig hændt, at nogen anden havde betalt hende i Forskud lignende Måde? spurgte jeg. Jeg mente naturligvis Folk, som havde god Råd, for Eksempel nogen af Konsulerne? Aldrig?

Tirsdag aften var de altsaa færdig og de skulde da ha opgjør. Da alle regninger var betalt, viste det sig at de hadde tjent $37.67. Men da brøt harmen løs for alvor. Nogen av kvinderne mente de vilde aldrig være med paa slikt mere. Andre sa de hadde git for meget mat og tat for liten betaling for maaltiderne. Andre vilde vite om regnskapene var ført rigtig. Det var en uhyggelig kveld.

Jeg havde ikke bedt om den Tikrone, og jeg havde næsten ikke havt den mellem Hænderne engang, men givet den bort straks, betalt den ud til vild fremmede Mennesker, som jeg aldrig vilde se igen. Den Slags Mand var jeg, betalte altid til sidste Hvid, når det galdt noget. Kendte jeg Ylajali ret, angred hun heller ikke , at hun havde sendt mig de Penge; hvad sad jeg da og hussered for?

»Godmorgen, da! . . . . Hørsagde han pludselig, »jeg skylder Dem altså nogle Kroner, og det er Skam, at jeg ikke har betalt dem tilbage for længe siden. Men nu skal De dem med det første.« »Ja, Taksvared jeg. Men jeg vidste, at han aldrig vilde betale mig tilbage de Kroner. Øllet steg mig desværre straks til Hovedet, jeg blev meget hed.

Sir Ralph, som bare var ubetydelig saaret, sa at de maatte la allesammen gaa. „Vi har ikke tid til at besørge dem ned til byen, og vi kan ikke ha fanger med os i aeroplanet. Naturligvis er de leiet av Schultz. Da det ikke lykkedes ham at faanøkkelen“, har han betalt disse til at anfalde os, i

Den fremmede Sjømand boed stadigt mit Værelse og lod ikke til at ville flytte snart. Ved Middagstid kom også Værtinden ind og fortalte, at han havde betalt hende i Forskud for en hel Måned; forresten skulde han tage Styrmandseksamen, inden han rejste; det var derfor, han opholdt sig i Byen. Jeg stod og hørte dette og forstod, at mit Værelse nu var tabt for mig for bestandigt.

Han siger simpelthen, at jeg havde betalt; jeg hørte hvert Ord. Og han begynder at tælle Sølvpenge op fra Skuffen, Krone efter Krone, blanke, fede Penge, han giver atter tilbage fem Kroner. »Værsågodsiger han.