United States or Djibouti ? Vote for the TOP Country of the Week !


Abigael . Taber jeg, skal du faae Linned og Uldent til Udstyr, men vinder jeg ... tys, der kommer Nogen! Tand for Tunge, hører du! De Forrige. Geheimeraadinden . Naa, her træffe vi endelig den bortfløine Fugl! Fy skamme dig, du slemme Pigebarn! Du skulde egenlig have Skjænder, at du saadan absenterer dig. Abigael . Jeg beder Eders Naade forlade mig.

Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl? Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning.

Der er de forskjellige Partiers Kaféer ligefremme Krigslejre, der ligger i uafbrudt Kamp. Man indskrænker sig ikke til Demonstrationer, man kommer stundom til Haandgribeligheder endogsaa, og naar det ene Parti vinder en stor Sejr, hænder det ikke saa sjeldent, at det uden videre lukker det andets Kafé.

Resten spredes gjennem Kiosksalg, men det kan variere med flere Tusinde; man er saaledes aldrig i Stand til at beregne Oplaget, og hvad man vinder den ene Dag, taber man den næste.

Nei ulykkelig Kjærlighed, det er at være forelsket i To thi sæt ogsaa det allerlykkeligste Tilfælde, at jeg vinder den Ene, saa er dog den Anden, som jeg ogsaa elsker, tabt for mig. »Tikke-tik! tikke-tik! tikke-tiksagde mit lille Lommeuhr, der hang paa Væggen over min Seng: det lød akkurat, som om det sagde: »Skynd dig lidt! skynd Dig lidt! skynd Dig lidtJa skynde mig, det maatte jeg.

Og medens hun sad modstandsløs af Forfærdelse, gav Frøkenen hende Hat og »Mantille« paa, skiftede Pampusserne om med Lædersko, rejste hende fra Stolen, stak sin Arm ind under hendes og sagde saa: Nu gaar vi! Vi vinder aldrig frem ... klynkede Ingwersen mellem Graad og Latter. Vel gør vi saa! sagde Frøkenen Og hvis Ingwersen bliver træt, sætter vi hende op paa Tyrk. Kom saa!

Jeg har saavist kun fattigt Nyt at opvarte med, men naar Frøkenen er nøiet.... Abigael . Jeg vil baldyre en af disse Roser imens det er vel sagtens de sidste i Aar. Saa, nu er Garnet i Urede! det er ventelig Junker Claus, som har havt at bestille dermed; thi han skal have sine Fingre i Alt. Det er bedst, jeg vinder det op til Nøgle; I faaer holde det for mig, om I vil.

Jeg kunde ikke lade være at smile, thi jeg tror ikke, der er tre Mænd i Frankrig, der er mine Overmænd i det Spil. Jeg fortalte Bart det, da vi steg af Hesten, men han smilede kun, da han hørte det. "Jeg gik for at være den bedste Spiller hos Watiers," svarede han, "da Chancerne altsaa er ens, fortjener De at være fri, saafremt De vinder."

"Jeg vil gøre Dem et Forslag!" raabte jeg, "lad os kaste Terninger om, hvem der skal være den andens Fange." Han smilede ved disse Ord. De tiltalte hans Sportssans. "Hvor har De Terningerne?" kom det. "Jeg har ingen!" "Jeg heller ikke, men jeg har Kort!" "Lad det saa bare være Kort!" sagde jeg. "Og Spillet?" "Jeg overlader det til Dem." "Lad det være Ecarté den, der vinder tre Partier."

Rødt er kommen fem Gange. Sort! sort! hvisler Slangen ... sort! sort! er det, som det lød igjen i Ekko fra alle Ender af Salen. Febrilsk griber man ned i Vestelommen og trænger sig frem mellem Rækkerne. Man staar ved Bordet, man sætter ud. Beskedent først et Femfrancsstykke. Man vinder. Man vinder igjen, man bliver ved at vinde. Og jo tungere Vestelommen bliver, desto større bliver Modet.