United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !
Et andet Attribut er Uglen. Allerede paa det gamle Kreta var Slangen et helligt Dyr med særlig Kultus. Hesperidernes Æbler og det gyldne Skind, Jason hentede, vogtedes af Slanger. Slangeguden Ktesios vogtede de Forraad, man havde i hvert Hus. I nordiske Sagaer vogter Slanger store Guldskatte.
Han forstod, at for at et menneskeligt Paradis skal være komplet, maa det have sin Slange. Uden den kan det være nok saa dejligt, dets Skjønhed mangler det lokkende, pikante Element, og det bliver trivielt til Slutning. Lord Brougham havde opdaget Rivieraen, Blanc satte Slangen i den. Men en Slange efter Nutidsbehov og i Nutidskostume naturligvis.
Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Træskhed, således skulle eders Tanker fordærves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus. Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I få en anderledes Ånd, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt finde eder deri.
Bliv dog siddende, sagde Agnes til Katinka, hvorpaa hun og Frøken Emma sang: Under Gravens Græstørv sover Stakkels Marianna Kommer Piger: græder over Stakkels Marianna. Slangen sig om Hjertet snoede, Fred ej mer paa Jorden boede, Stakkels Marianna.... -Fryser den dejlige Kone? -Vi skal vel hjem, sagde Katinka. Hun rejste sig: Det er vist sent, sagde hun. De var ude af Haven.
Adam og Eva kunde lade sig friste af et Æble, siden er Menneskene blevne mere blaserede. Kundskabsfrugten for det moderne Europa er den runde Million, og Slangen i Rivieraparadiset er en Spillebank. Som et Eventyrpalads rejser Roulettemplet sig paa Monte-Carlohøjen, bygget af Marmor og Porphyr, med brogede Majolika'er, Forgyldning og Skulpturer, med Taarne, Minareter og Balkoner.
Slangen Krybet som ejede, hvad de to Mennesker ikke ejede: Retten til at give nye Skabninger Livet, sagde kun dette: Æd. Og de gjorde det. Inde i dem groede Livet op og drev dem ind til hinanden, drev dem som to magtesløse Væsner. Da Vorherre kaldte dem i Hus for at skærme dem for Natten, var de blevet voksne, modnet i Eftermiddagens Solhede. I Aftenens Stilhed gik de bort.
Ve Jorden og Havet! thi Djævelen er nedstegen til eder og har stor Vrede, fordi han ved, at han kun har liden Tid. Og da Dragen så, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den Kvinden, som havde født Drengebarnet. Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne Kvinden, for at hun skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun næres en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangen.
Rødt er kommen fem Gange. Sort! sort! hvisler Slangen ... sort! sort! er det, som det lød igjen i Ekko fra alle Ender af Salen. Febrilsk griber man ned i Vestelommen og trænger sig frem mellem Rækkerne. Man staar ved Bordet, man sætter ud. Beskedent først et Femfrancsstykke. Man vinder. Man vinder igjen, man bliver ved at vinde. Og jo tungere Vestelommen bliver, desto større bliver Modet.
Og ligesom Moses ophøjede Slangen i Ørkenen, således bør Menneskesønnen ophøjes, for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham. Thi således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv. Thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men for at Verden skal frelses ved ham.
Frøken Theodora tog Fordøjelsen som en fornærmelse. Hun slog Slangen om Halsen og kradsede den i Hovedet, saa den aabnede Gabet og drev det til en Hvislen. Frøken Theodora kaldte den sin Kæleunge og gemte den inde paa Brystet. Slangen lod stille sin Hale daske mellem Frøkenens Knæ. Nussedyr, sagde Frøken Theodora. -Kom, sagde Katinka, det er ækelt. Hun havde taget Huus' Arm i Væmmelsen.
Dagens Ord