United States or Mauritania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fru von Eichbaum gik til og fra. Nu kom hun ovre fra Herrerne og kaldte ind i sit eget Køkken: -Julius. Julius kom fulgt af Hr. Christensen, der var i Skjorteærmer med faste Manchetter. -Vil Julius maaske stille Skærmbrædterne paa Plads, sagde Fru von Eichbaum og gik videre. Hr. Mourier havde væltet det ene paa sin Vej gennem Køkkenet.
... Frøknerne Gravesen var forsamlede i Køkkenet; de havde en Ulvehunger: siddende op paa Køkkenbordene, gik de de tømte Ragoutfade efter med Brødskorper det Gravesenske Køkken var ganske udtømt. Hr. Gravesen kom omsider ned i Køkkendøren med et Lys og spurgte: om vi ikke endelig skulde se at komme i Seng: Ja, ja, Gravesen, sagde Fru Gravesen, men Børnene var sultne.
Moderen var allerede ude i Køkkenet. Hun maatte se det. Degnens Køkken var hendes Fryd og hendes Forbavselse. Saa mange Kobberkar og saa de kunde skinne Pander og Gryder og Potter op langs Væggene. Kaffekanden havde Mave og var altid paa. -Den kommer aldrig af Tørvene, sagde Moderen. -Aa nej, sagde Madammen, her kommer jo saa mange Gud ske Lov ... man er da kendt. Hele Egnen kom i Skolen.
Negoro var slentret ud af sit Køkken, vel sagtens for ogsaa at iagttage Hvalfangsten; men saa saare Dingo fik Øje paa Kokken, styrtede den med et rasende Spring løs paa ham. Negoro greb en Baadshage for at forsvare sig, og Dick og Fru Weldon raabte forskrækket: "Dingo, Dingo, kom her! Læg sig!"
En Dag gik hun under et Paaskud ned i Køkkenet, og gennem et Par Døre saa' hun Fru Martens, der sad i Konservesrummet, uden Overtøj, med Ansigtet vendt ud mod det store Køkken.
Sognefogden gik og mumlede nogle Skriftsteder, han kunde fra sin Konfirmation. Moderen saá længe paa Ligets Ansigt. Saa dækkede hun selv Klædet til. Det laa saa højt over den store og lige Næse. Sognefogdens Kone havde ikke været inde. Hun gik paa sorte Sokker i sit Køkken. Da Moderen og Drengen kom ind i den forreste Stue, stod Bordet dækket. Det var fuldt af Mad. Konen gik om og bød.
Idet jeg gaar forbi Vinduerne ind til Halløj Mettes Stue, ser jeg, at hun har fremmede. Bag Potteplanterne faar jeg Øje paa en stor Hat med røde Moreller. Og jeg hører dem tale derinde. Jeg gaar forbi Gangdøren og ind ad Køkkenvejen. Det er et lille Køkken med hvidt Trækgardin for Vinduet. Gulvet er almindelig Brolægning. Her lugter varmt af Kaffe og Mad.
Selv Kaptajnen, Fru Weldon, hendes Tjenestepige, Nan, og den ellers saa uinteresserede Fætter Benedict viste sig og stirrede ud over Havet, ivrigt diskuterende, hvad det vel kunde være, man saa drive i omtrent tre Sømiles Afstand fra Skibet. Kun Negoro forholdt sig rolig i sit Køkken. "Det ser ud til at være en Tømmerflaade," mente en af Matroserne.
I det Tidsrum af 10 Dage, der var forløbet imellem Skibets Paasejling og deres Frelse, havde de sorte ikke haft andet at leve af end den sparsomme Proviant, de havde fundet i Skibets Køkken.
Men Døren kunde hun da ha' ladet staa aaben, saa at der kunde ha' kommet lidt frisk Luft ind i den beklumrede Stue; hendes eneste; paa een Gang Køkken, Sovekammer og Dagligstue. Men tvertimod: Døren var ikke alene lukket, Krogen var endogsaa sat paa indvendig.
Dagens Ord