United States or North Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Drøn og Bulder fyldte alt omkring dem, vildt skingrede Telefontraadene, Holst maatte stride bøjet fremad mod Vejret, det forekom ham, som om en Mængde Lokomotiver nærmede sig i hidsigt Jag, ustanseligt susende. Henne, hvor det dybe Sandspor førte til Stranden, stoppede Præsten op, han skulde hjem.
Og han ruskede vredt to Staver ud af Stakittet, brækkede ind og kom som en Hjort hovedkulds gennem Buskene ind i Gangen. Tilvenstre for ham lød et let Skrig, han hørte nogen flygte, en Kjoles bløde Bulder, da sprang han til over Græs og Ukrudt, sporede mere end han saa, smuttede om et Træ og fangede hende. Han slap øjeblikkeligt igen og lod Armene synke.
-Natten vil blive haard, sagde han og pegede i Retning af Skanserne. -Ja, haard, sagde Berg. Kanonernes Bulder sang gennem Nattens Morke, saa det gav dumpe Genlyd i Jorden, og Trappen sitrede under dem, hvor de stod. -Og heller ikke Sovnen er kvaegende, sagde han langsomt. Berg svarede ikke.
Han red næste Dag i klingrende Frostvejr. Vejen gik i ujævne Bølger, stenet og vanskelig, men Hesten vedligeholdt et stift Galop. Den stærke Luft susede Axel om Ørene, han sad i en klippende Larm af Hestens Hovslag og Luftens Bulder. Og han sang. Hans Stemme gik som en skærende Strime mere i Ridtets Støj. Han red og sang som i et piskende Stormsus, Sne og Sten strømmede under ham.
Men Herrens Dag skal komme som en Tyv; på den skulle Himlene forgå med stort Bulder, og Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og alt, hvad der er på den, skal opbrændes.
I et saadant Hjørnehus, hvor fire Gader stødte sammen, boede de gamle Folk paa første Sal. Der var et evigt Bulder af store teltdækkede Landvogne, Fragt-Vogne fra Godsbanen og alle mulige Forretningskjøretøier, og det var aabenbart denne Larm af en flittig Færdsel, som tiltalte den gamle Königsberger-Kjøbmand og lod ham foretrække dette Sted for luftigere, men mere døde Qvarterer.
Til sidst kunde „Langsom“ ikke huske flere af sine Hjælpeaander. Men da kom hun pludselig til at tænke paa en Hjælpeaand, hun havde faaet af sin Bedstefader; det var Indlandsisens vældige Aand, som ikke kendte Nederlag. Ham anraabte hun. Der lød et Bulder oppe fra Bræen; og Lyden, som rystede Fjældene, kom nærmere og nærmere.
Hele deres Liv, der var levet for ham og hans, hele deres Hus, som tilhorte ham og hans saa han Plet for Plet; og han saa deres Ansigter, de gode Ansigter; og han horte deres Stemmer, de gamle Stemmer. -Det var ham, ham de havde elsket som en Son.... Det var, som hans Sjael var saaret. Kanonernes Don lod som et fjernt og et ligegyldigt Bulder og Kolonnerne saa ud som noget kravlende Smaat.
Dagens Ord