Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 8. juni 2025
Da de vendte tilbage, fandt de Vatajko ventende utaalmodigt paa dem ogsaa David var der, mere nedbrudt og sørgmodig, end Andrey nogen Sinde havde set ham. „Hvor kedeligt, at I ikke kom før!“ var Vatajkos første Ord. „„Onkel“ har været her for at spørge efter dig, Andrey.“ „Hvad vilde han mig?“ „Han vilde tale med dig om et Brev fra Zina!“ „Et Brev fra Zina! Hvor er det? Gav han dig det ikke?“
Annie, som imidlertid var bleven sendt omkring til Dubravnik-Vennerne for at spørge, om de maaske havde set noget til ham, vendte tilbage med den mærkelige, men beroligende Besked, at Vatajko havde mødt ham paa Gaden, fuldstændig fri, uden Politi eller Eskorte.
„Det kunde saamænd godt være muligt,“ bemærkede Andrey alvorligt. „Han er rasende uforsigtig med alt det Kram!“ „Skal jeg ikke hellere løbe hen til ham og spørge ad?“ „Hvis han er sprængt i Luften, kan han dog ikke svare dig det er bedre, du venter; han kommer nok!“ I dette Øjeblik hørte de Larmen af en Vogn paa Gaden. „Der er han endelig!“ udbrød Vatajko.
„Det sagde jeg dem ogsaa!“ udbrød Vatajko og trykkede heftigt hans Haand. „For Resten mener vi alle, at du ikke behøver at komme til Dubravnik lige straks,“ vedblev han. „Hvis Politiet skulde faa Nys om, at du var der, vilde man være paa sin Post. Det er bedre, du bliver her, indtil det afgørende Øjeblik staar for Døren; vi skal holde dig
Det var en kedelig Meddelelse, thi det betød i det mindste endnu en Dags Udsættelse en Risiko, Andrey ikke turde løbe, naar han vilde undgaa Spionerne. „Jeg vil forsøge at træffe Manden i Fængslet!“ sagde han efter nogen Overvejelse. „I Fængslet! Er du rigtig klog!“ udbrød Vatajko. „Ja, hvorfor ikke? Det er i Dag de politiske Fangers Modtagelsesdag.
„De to andre,“ vedblev Vatajko, „gjorde et Forsøg paa at bane sig Vej med deres Revolvere; men det var umuligt. Saa trak de sig tilbage til de indre Værelser, barrikaderede Døren og brændte alle kompromitterende Papirer. Efter i en halv Time at have holdt Politiet Stangen og efter at have brugt alle deres Patroner, overgav de sig.“
Vasily, som Andrey ikke kunde se, var allerede paa sin Post i den modsatte Ende af Strædet, og fik sine Signaler fra Vagtposterne, der stod i Linie hen imod Fængslet. Idet Andrey red forbi Mundingen af det lille Stræde, saa han, at Vatajko stod med Hatten paa, et Tegn paa, at Fangerne endnu ikke havde forladt Fængselsgaarden.
Heldigvis har Czaren i Dag gjort en længere Tur end ellers!“ Andrey sukkede lettet. „Der er vel intet særligt hændet dig undervejs?“ spurgte Vatajko. „Nej, ikke det ringeste,“ svarede Andrey. „Jeg venter her paa denne Bænk, gaa saa du og sæt vore Folk i Bevægelse!“ Da Andrey var bleven alene, løftede han sin Haand op imod Luften for at se, om den var ganske rolig. Nej!
En halv Time senere drejede Vatajkos Droske om Hjørnet og fo’r forbi Værtshuset uden at standse; men Vatajko holdt det aftalte Tegn et hvidt Lommetørklæde i Haanden og svingede endog ganske let dermed, ung og eksalteret som han var.
Forhøret maa være forbi for mindst tre Timer siden. Han har haft rigelig Tid til at kunne tale med Kusinen og burde allerede for længe siden have været her.“ „Jeg forstaar det ikke! Han er ellers saa uhyre punktlig,“ sagde Vatajko. „Han skulde da vel ikke være sprængt i Luften!“ tilføjede han leende.
Dagens Ord
Andre Ser