United States or Nauru ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun knurred vredt, vægred sig hårdnakket for at udlevere noget av, hvad hun havde Bordet, rykked endog et Stykke Kage ud af min Hånd og lagde det tilbage sin Plads. Jeg blev vred, slog i Bordet og trued med Politiet.

Der er ikke engang to Timer til, at jeres Tog gaar.“ Alle var enige on, at man burde spise, og David gik nedenunder for at ordne Sagen med Værten, medens Ostrogorsky gik ud i Byen for at faa en russisk Pengeseddel byttet. Andrey gav sig nu i Snak med den unge Pige, som hele Tiden havde holdt sig beskedent tilbage, og hvem han knapt havde lagt Mærke til.

STRÅMAND. Forstår sig; er man sikret noget klækkeligt . bør man vidne selv blandt Zulukafferne. De spiller nok en smule slange her i elskovsparadiset, kan jeg skønne! FALK. Å, kundskabstræets karter er grønne; de frister ingen. LIND. Men Gud forbarme sig, hvor der ser ud værelset; der ligger lampen knækket, gardinet revet ned, vor stålpen brækket, og over kakkelovnspladen flyder blækket

Sorgens Balsam, Glemsomhed, tæret har paa Sjelens Kræfter, saa jeg knapt kan huske efter, Jeg, som overalt var med: med Lord Exmouth mod Algier; derifra til Sankt Helena; saa for Simon, den Befrier, paa Station ved Chartagena; med Mac-Kenzie flux til China, Handelsvenskab at beskjærme; mod Piraterne, som sværme ud og ind om Amboina tættere end sultne Flok vilde soloptændte Bier rundtomkring sin Honningstok; derfra fluxen til Bourbon; saa med Edvard Codrington, da ved Navarin han slog; saa mod Birma da vi tog Irawaddys By, Rangoon; snart i Øst imod Avaner, snart i Vest mod Mexikaner- korteligen, Gentlemen, Jeg, som har ved Leilighed maalt malayiske Monsoon med vestindiske Orkaner, Jeg, som overalt var med husker Stumper kun igjen, veed om lidet kun Besked.

O hvormed har jeg fortjent dit Mirakel, store Gud? Skulde o det var ej meent! Ormen tør ej tale ud!

Mig fattes det, som De fik desto mer af; men jeg har vundet der, hvor De har tabt. Fra skyen skimtet, ser ud som en skrøne mangt sandhedskorn ved landevejens kant; De vil tilvejrs, jeg knapt til tagets møne, én fugl blev skabt til ørn FALK. Og én til høne. STRÅMAND. Ja, le De kun, og lad det være sandt. Jeg er en høne; godt; men under vingen jeg har en kyllingflok, og De har ingen!

Se, de forskriger sig i livets skrål, jeg stilt skal støtte dig med stærke grene. SVANHILD. Men dersom den alligevel gik under, den kærlighed, som skulde bære alt, har du da det , som endda lykken grunder? FALK. Nej, med min kærlighed det hele faldt. SVANHILD. Og tør du helligt love mig for Gud, at aldrig den, lig visnet blomst, skal hænge, men dufte, som idag, og holde ud for hele livet?

Han smilte saa kjæften gik helt op til ørene, saa lykkelig som om han havde arvet, og ikke som om han havde lagt ud hundredeogfemogseksti blanke kroner paa det værste hunafskum som nogensinde har traadt Bergens gader. Og jentungen smøg sig omkring ham som en slange og onkeldicket ham til han blev skrubtosket. Aa det var værre end en filmens dronning i et appachedrama.

Den faldt kanske ikke precis saaledes ud som disse høie herrer havde ønsket; men alt i alt havde Jonas Ratje ikke noget at beklage sig over; for da det kom til stykket blev han godt betalt for tort og svie. Derefter satte det ind med et vældig sildefiske nede paa Haugesundskanten og alt som bare kunde flyde og havde steam tjente penge som græs. «Styggen» havde været i traden nat og dag i ugevis.

At have en Fjende foran og en anden bag sig i et snævert, øde Stræde er en højst ubehagelig Situation, og selv den modigste Spion vil næppe holde den ud mere end nogle faa Minutter. Fyren standsede da ogsaa ganske rigtig for at læse en Teaterplakat, der var opslaaet paa en Mur.