Heldigvis har Czaren i Dag gjort en længere Tur end ellers!“ Andrey sukkede lettet. „Der er vel intet særligt hændet dig undervejs?“ spurgte Vatajko. „Nej, ikke det ringeste,“ svarede Andrey. „Jeg venter her paa denne Bænk, gaa saa du og sæt vore Folk i Bevægelse!“ Da Andrey var bleven alene, løftede han sin Haand op imod Luften for at se, om den var ganske rolig. Nej!

Jeg har faaet at vide, at der skal være kommet Ordre fra St. Petersborg til Dommeren om at fremskynde Boris’ Forhør saa meget som muligt.“ „Hvad betyder det?“ spurgte Andrey. „Intet særligt! De vil blot paa ny blive underkastede Forhør.“ „Holdes disse Forhør i selve Fængslet, eller bliver Fangerne førte andet Steds hen?“ spurgte Andrey, som greben af en pludselig Idé.

Det var en aaben Seddel med nogle faa Ord nedkradsede med en daarlig Haandskrift og forkert stavet, hvori man anmodede Andrey om at komme paaKontoretnæste Morgen Klokken ti i Stedet for Klokken elleve. Denne Besked kunde kun komme fra Zina og maatte betyde, at der var hændet noget særligt. Man lægger en ny Plan. Deres Møde næste Dag skulde finde Sted i de offentlige Anlæg.

Hm!“ mumlede Andrey for sig selv og besluttede at gribe den første den bedste Lejlighed til at lære denne mærkelige unge Pige at kende. Med den Frihed, der i Rusland hersker i Forholdet mellem unge Mennesker af begge Køn, behøver en ung Mands Beundring eller Hengivenhed for en ung Pige ikke altid at betyde noget særligt: de vedbliver at være Venner og ikke mere.

Jeg nænned ikke at prøve at gøre Indtryk med min Knappenål i Frakken; jeg vendte mig bort, og mit Bryst hulked. »Ønsker De nogetspurgte Betjenten. »Er Chefen tilstedesagde jeg. »Han er Fjældtur i Jotunhejmensvared han. »Var det noget særligt, hvad?« »Det galdt nogle Øre til Madsagde jeg og forsøgte at smile; »jeg er bleven sulten, og jeg har ikke en Øre

Intet særligt! At Tania er bleven valgt til Medlem af vor Liga, véd du jo! Jeg haaber, vi har vundet en god Ven i hende!“ „Ja, det er jeg overbevist om!“ sagde Andrey med Varme. „Hun har allerede arbejdet en Tid i Narva Distriktet og klarer sig brillant af en Begynder at være,“ vedblev Helene. „Det er Skade, at hun saa snart maa forlade Byen!“

Jeg kender Georgs Haand, og han plejer i Almindelighed at have noget særligt at bemærke. Det vil i hvert Fald ikke tage lang Tid at læse det.“ ... „Min kære Andrey Anempoditstovitsch, jeg vil i al Skyndsomhed fortælle dig hm! hm! grundet paa den ualmindelige strenge Frost hm! hm! Faarene og Ungkvæget hm!“ mumlede Andrey, idet han hurtigt gled hen over Linierne.

Næsten bestandig, naar de sammensvorne har noget særligt alvorligt og vanskeligt for, vil selv den Del af dem, der ikke er med i Hemmeligheden, kunne spore, at der er noget i Gære det er, som om der ligger Fare og Ophidselse i Luften omkring dem.