Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 29. juli 2025
Bill deltok i ekspeditionen som speider, men Smith kjendte ham ikke igjen. En dag, da hovedkolonnen hadde gjort holdt for at vande hestene, blev fortroppen, hvortil general Smith og hans stab hadde sluttet sig, overfaldt av en indianerstyrke, som tællet opimot 400 mand.
Den anden Mand skulde bringe Besked til de øvrige, der skulde fungere som Vagtposter og holdt sig samlede i et andet Værtshus.
Dale og Longley lo, men Kerr som fremdeles var beskjæftiget med sit, hadde ikke hørt bemerkningen. Dale tok nu hjulet fra Longley. „Jeg maa slaa vingerne ut igjen,“ forklarte han. „De maa ha betydelig mere omfang naar vi skal lande.“ „Nu er vi gaat ned til 80-90 km. i timen,“ meldte Longley, som hadde holdt øie med hurtighetsmaaleren.
Det værste kom imidlertid baketter. For lille Mamies mor vilde til tak absolut kysse Bill, og gutten holdt paa at synke i jorden av skam! Indianerne overfaldt stadig ekspresstationene, dræpte rytterne og røvet hestene. Tilslut blev de saa nærgaaende, at ruten maatte indstilles i 6 uker, mens der blev tat skarpe forholdsregler imot dem.
Tilsidst havde hun måttet le ad denne glade Sjæl, som ikke havde ladet sig forbløffe af hendes Kulde, og det endte med, at han fulgte hende. »Nå, ja, hvad blev det så til?« spurgte jeg, og jeg holdt mit Åndedræt sålænge. »Blev til? Å, kom ikke der! Det er en Dame.« Vi taug begge et Øjebik, både »Jomfruen« og jeg.
De to Parter nærmede sig langsomt hinanden; Andrey holdt sin Hest i Skridtgang. I
Sir Ralph gik nu ind for at hvile, mens Kerr overtok hjulet, og Dale satte sig ned ved motorerne. Ikke en lyd hørtes uten motorernes „drum-drum-drum“. Dale saa Kerr sitte der og dreie hjulet efter kompasset, indtil han holdt paa at sovne av. Han sprang op og begyndte at drøfte med Kerr spørsmaalet om en luft-passager-rute mellem London og Paris. De tre timer gik igjen.
»Der kan De se!« sagde hun, »nu kan De bare se: Man kan vippe Dem blot med en liden Rynke i Panden, gøre Dem så flad, bare ved at flytte sig lidt bort fra Dem . . . .« Hun lo drillende, skøjeragtigt, med aldeles lukkede Øjne, som om heller ikke hun holdt ud at blive set på. »Nej, men du store min!« bused jeg ud, »nu skal De bare se!« Og jeg slog Armene heftigt om hendes Skuldre.
De loyale Elementer iblandt dem derinde troede, at Folket i næste Nu vilde storme Raadhuset og kaste sig over dem og i et Anfald af Panik gav de sig nu til at skrige og raabe med. En Politiofficer, der holdt Vagt uden for Døren til Salen, kom ilsomt ind og konfererede med Dommerne, hvorpaa han lige saa hurtigt igen løb bort ad en Bagdør.
Det unge nye fra ivaar var unaturlig glinsende guldgrønt. Sammen med hende hadde han huket sig ned i læ av hækken og holdt ut sin frak, saa hun kunde faa tændt en cigaret. Vaarvinden gik isende skarp og ren heroppe, og hun hutret litt i sine vaate klær, og hun var rød i kinderne og solen lyste i det fugtige gyldne haar, som hun strøk bort fra øinene med den ene haand . Ditop vilde han reise.
Dagens Ord
Andre Ser