Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
"Jeg har aldrig villet være andet, men jeg kunde ikke gøre ved det og jeg kan det ikke nu." "Vil De ikke sige mig Grunden?" bad han. "De har gjort mig saa forfærdelig ulykkelig med det. Jeg troede alle mulige Ting. De véd nok, at jeg er et skinsygt Bæst."
Lord Robert sagde, at han vilde gerne, men han tilføjede: "Frøken Travers har aldrig før villet gaa med ud; hun sagde, at hun var i alt for dyb Sorg." Han syntes bedrøvet. "Jeg vil sidde bag i Logen, dèr kan ingen se mig," sagde jeg, "og jeg holder saa meget af Musik." "Saa er det bedst, at vi lader Lady Verningham det vide straks," sagde Hr. Carruthers.
Samtalen var næsten stanset, og Grevinde Schulin bøjede sig ned mod Professor Berger, der, medens han spiste, førte sine meget fine Hænder næsten som en Kvinde: -Hvad er der dog hændet Onkel Hvide, sagde hun: jeg har hele Tiden en Fornemmelse, som om Gulvet gynger. -Hvad sagde Grevinden? spurgte Professoren, som enten ikke havde hørt eller ikke havde villet høre.
Saasnart disse Betingelser, som man fandt rimelige og sikkert ventede vilde blive gunstigt optagne, vare afgaaede til Caracas, forsvandt den trykkede og mismodige Stemning i Byen. Forbindelsen aabnedes igjen med Landet, der, saalænge Fortet havde domineret, ikke havde villet erklære sig.
Især var Kaptajnen og Styrmanden skrabede og forslaaede; de har af al Evne #villet# naa Land. Nu hviler de trygt paa den hjemlige Ø, dækket af Buketter og Kranse fra deres forskrækkede Bysbørn, som ikke fik dem hjulpet i Tide. Yderst ved Døren laa to helt unge. De hørte hjemme hver i sin Limfjordsby og var Sønner af velstillede Forældre, som næppe af god Vilje havde ladet dem gaa tilsøs.
Han spurgte, hvad Klokken var, og Karlsen gik. Der gik det ene Kvarter efter det andet, og der kom ingen Penge. Karlsen gik hen og bankede paa Kontordøren. Der blev ikke svaret, og han tog i Døren og mærkede, den var laaset af.... Min Ven holdt inde og tav noget. -Ja, du, det var sket. Den stakkels Fader havde havde ikke villet overleve sin Ruin og sin Skam
»Lad ham blive liggende,« raabte Kancelliraaden fra Baaden. »Han har altid villet haft Munden fuld nu behøver han ikke at gabe efter mér.« Og i sit stille Sind tænkte den Skagen Byfoged som saa: »Det er godt, jeg er Kommissionæren kvit, han var den største Kæltring i Skagen næst efter mig selv.«
Nu vendte Spørgsmaalene sig til os To, hvad vi havde at bestille ude paa Kirkegaarden, hvortil Corpus Juris svarede, at han havde villet passe paa, at Andrea Margrethe ikke kom Noget til, og jeg meente da, at jeg kunde afgive samme Erklæring.
Hun maatte vide Besked: hvor det skulde være og naar hun havde bestemt det. -Aa, jeg har villet det længe, sagde Ida, og hun begyndte at fortælle om Lejligheden og Møblerne, hun vilde have, og Betrækket, hun vilde vælge, fantaserende om alle de Ting, hun aldrig havde tænkt paa og hun troede selv, hun havde tænkt det længe. -Men i den store Stue vil jeg ha'e Læderbetræk paa Møblerne, sagde hun.
Men Mikkel havde aldrig villet dø. Kongen lod en Dag lille Ide komme op og fremstillede hende for Mikkel, han tænkte, at nu skulde han blive rigtig glad, naar han saa sit Barnebarn. Men Mikkel vendte Ansigtet mod Væggen. Han vidste ikke af, at han havde noget Barnebarn, han havde aldrig haft noget Barn, han havde ikke været gift. Han var alene.
Dagens Ord
Andre Ser