Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Saa drog Mikkel sit lange Tohaandssværd og gik ind paa Axel, der var ubevæbnet; han fejede underlig hjælpeløst frem for sig med Klingen som et Barn, der er ude af sig selv. Men da Axel fik et Slag, ramte det haardt for Alvor. Axel sagde ikke et Ord, han saa efter Sværdet, søgte at hytte sig med Armene, han greb med Haanden efter Klingen, da fik han et Hug i Knæet.
Og lidt efter lidt begyndte han at høre og at lytte efter Replikkerne. Han hørte ude over Salen en underlig mumlende Susen, som holdt ham vaagen, som ræddede ham, og som gav ham Feber. Saa faldt det første Klap, den anden Salve, den tredje, de Spillende kom ud med straalende Ansigter, tog ham i Haanden og gratulerede ham. William blev igen rolig og ligegyldig.
Han sprang op ad Trappen, tre Trin ad Gangen, og før jeg kunde dreje Haandtaget paa min Dør, stod han ved Siden af mig. "Jeg véd ikke, hvad det er, der er ved Dem," sagde han, "men De gør mig gal jeg vil alligevel opfylde min Tantes Ønske! Jeg vil gifte mig med Dem og aldrig lade Dem komme mig af Syne hører De?" Aa, der kom saadan en underlig berusende Følelse over mig og den er der endnu!
Den blev straks aabnet, og vi traadte ind og fandt en anden Mand, som ventede paa os og holdt en underlig formet Lampe i Haanden. Han gav Tegn til, at vi skulde følge ham, og vi gik saa ned ad en lang Gang og naaede en anden Dør, for hvilken der hang et Tæppe. Han trak Tæppet til Side og bad os om at gaa ind.
Han har aldrig siden baaret sit Hæderstegn. »Han har fortjent det Kors som faa,« siger Folk. Ja, han har fortjent mere end det. Han er Skipper paa en Fiskekutter nu, ingen Fremmede kender ham, men hans Bedrift vil ikke blive glemt paa den jydske Vestkyst. Saa underlig er Menneskenes Skæbne, at Livet, skønt vi strider for det til sidste Muskelevne, alligevel falder os saa tyngende at leve.
Hver Nat var han paa Jernbane, og han spillede ofte i to Koncerter om Dagen. Han fik underlig dorske Øjne og var aldeles ligeglad ved alting. Tale gjorde han sjældent. Hvis han tænkte noget, faldt han ingen til Ulejlighed med sine Tanker. Han røg Cigaretter og Cigaretter. Mange Timer i Træk tændte han Cigaret efter Cigaret og stirrede paa den blaa Røg. Han sad tilsidst i en hel Sky.
Medens han stod og ventede paa Hesten og saa sig om, underlig betagen af at være naaet saa langt der laa alle Huse og alting som for et Fjerdingaar siden lagde han Mærke til en gammel Mand i en sort Kappe, der paa en underdanig Maade nærmede sig Skibet og talte med Føreren.
Straks efter Morgentheen gik Konstantin, og de to gamle blev alene i Stuerne, der var blevet saa underlig ubeboede og forladte at se til som var »Herskabet« forrejst, saa stille var der, mens de to gamle sad modløse, hver i sin Krog. -Aa ja, aa ja, sukkede gamle Adolf halvsagte mellemstunder. -Gaar du i Forretningen, Adolf? sagde hun.
De skal slet ikke sige ja, hvis De ikke mener det men jeg synes, vi har talt saa godt sammen før ..." "Hvorfor skulde De plages med mine Sorger?" "Naar jeg nu selv saa gerne vil ..." "Det er det" hun ligesom huggede Ordene frem "det er det, at jeg ikke kan lide Onkel Kihler. Han er saa underlig imod mig.
Jeg tror, at hun i Virkeligheden holder meget af Sir Charles." "Ja a a," sagde jeg. "Det er en underlig Verden, vi lever i, Barn," fortsatte hun, "og sand Kærlighed og Overensstemmelse i Karakter er saa sjældent forenede, men efter hvad jeg kan dømme, ejer De og Robert dem." "Aa, hvor jeg er glad over, at De siger det!" udbrød jeg.
Dagens Ord
Andre Ser