Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 17. juni 2025
Det er hende, der har slaaet Pin'de-Jens ihjel, Isidor! Er det ikke forfærdeligt? Du var jo selv herude og undersøge, da det var sket; og I troede allesammen, at han selv ved en Ulykke var kommet ind under Hestene. Men det er Johanne, der har kastet ham derind! Jeg stod bag Døren til Foderloen og saa det hele!
Han var bleven ganske højrød i Hovedet, da han sagde det, og som sædvanlig glinsede hans Næse. Det følte han selv, og han var glad ved, at det var begyndt at skumre, saa Bøg maaske ikke havde opdaget det. Det var ogsaa en Ulykke for ham, at han aldrig kunde beherske sit Ansigt ...
William stødte i sine Fantasier Panden mod Himlen. Den sygelige Dreng erobrede i Tankerne en ny Verden for sig og sin berømmelige Slægt. Saa kom Faderens Sygdom. Hvad der overvældede ham, var her ikke Faderens Ulykke, men langt mere den Skam, han vagt følte Faldt over dem ved denne Sygdom.
Vor Tid, elskede Børn, er endnu besynderlig nok til at ansé denne Ulykke for en Vanære, og desuden vilde Eders Fader miste sit Embede, hvis de kendte hans Sygdom og I er ikke rige derfor, dæk over det, skjul det I er unge, Livet vil en Gang bringe Jer Lykke Lad ingen vide det! Jeg er træt Haanden vil ikke mere. Tusinde, tusinde Gange Farvel! Eders Moder."
"Det var en stor Ulykke," sagde han. Nina forstod ham, for hende eksisterede kun denne store Ulykke, og hun sagde tonløst: "Men han kunde jo ikke." "Men hvad har han Interesse for?" spurgte Hoff. Hun svarede ikke, under en pludselig Hulken lænede hun sit Ansigt til Bord. Lidt efter løftede hun Hovedet igen: "Ser han daarlig ud?" spurgte hun. Hoff rystede blot paa Hovedet og virrede.
Deres Hjerter var blevet tunge, som om der ventede dem en Ulykke. Saa rev de Døren op og saá hende. Stella havde rejst sig og var gaaet Frem midt paa Gulvet, der maatte saa Kræfterne have svigtet, og hun stod støttet til Bordet. Gardinerne var trukket helt for, men selv i Kabinettets Mørke saá Børnene et Ansigt, blegt som Døden, forfærdelig mager. Øjnene skinnede dybt inde i Hovedet.
Baronen . Hvad, for al Landsens Ulykke, betyder den Spektakel? Brænder Gaarden, eller hvad er paa Færde? Niels Bruus . Det skal jeg siger Jer, naadige Herre! Den Knægt har understaaet sig.... Baronen . Een ad Gangen, for tusind Syger! Tal han først, Niels, og lad mig høre, hvad der er i Veien.
Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af alt Håb om Redning os betaget. Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, så stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: "I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke været sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.
De bar i Tavshed paa denne ubestemte Frygt, som de ikke kunde besejre, og som de ikke gjorde sig Rede for; men deres tavse Angst ventede en Ulykke, som den ene vilde skjule for den anden. Undertiden ved Bordet kunde William se sky over paa Moderen, derfra til Nina. Men paa begges Ansigter mødte han det samme vage, undvigende Smil, der dækkede saa slet over deres Angst. Sofie pludrede med Faderen.
Og over dette Insekt glemte den lykkelige Naturforsker lige paa Stedet, at Skibets Kaptajn og hele hans Mandskab for kun faa Timer siden var druknede lige for hans Øjne. Uagtet de andre tiloversblevne ikke saa let var i Stand til at afryste den knugende Følelse, som den pludselige Ulykke havde fremkaldt, gik Livet dog, i det udvortes, snart i sin rolige og vanemæssige Gænge.
Dagens Ord
Andre Ser