Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
Hun blev staaende ganske maalløs, thi det var første Gang, at Baronen søgte hende op hernede. Og hun troede et Øjeblik, at han gik fejl, og at det var Tjeneren, han vilde tale med. Et Sekund stod de og stirrede paa hinanden uden at tale. Frøken, sagde han saa jeg maa .... Og han puffede hende næsten brutalt ind i Værelset, gik selv bag efter og trak Døren til.
-Tine da, raabte Berg og trak hende bort med Armen; det saa ud, som Flammen fra Veddet skulde slaa hen og tage i hendes Kjole. Men Tine lo og blev ved at fortaelle. I Borgestuen begyndte Sergeanterne at synge, og en voldsom Os af stegt Flaesk med AEbler stod ud i Gangen, naar Maren gik med Doren. -En kan ikke fylde dem, sagde Sofie, som kom fra Officererne igen, med tomte Fade.
Den gamle Mand sagde noget til ham, og han gik straks bort ad samme Vej, han var kommet. Fem Minutter senere viste han sig igen, fulgt af en anden Munk. De bar en Baare, paa hvilken der laa en Menneskeskikkelse. Den gamle Mand gav dem Tegn til at sætte den midt i Værelset, hvilket de gjorde, hvorefter de trak sig tilbage.
Og på den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene. Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham. Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak både Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
Vigtigper! sagde Charlotte og fôr op og satte sig paa Skødet af Søsteren Lille Vigtigper! sagde hun og gav sig til at kæle for hende. Og saa trak de Kageskaalen hen til sig og begyndte at spise af Pebernødderne, idet de gensidig puttede dem i Munden paa hinanden og lukkede efter med et Kys. Usch! mumlede Frøken Anna det er væmmeligt at se paa Jer to ...!
I Efteraaret 1845 mødtes vi i Napoli, og tilbragte nu et Par Maaneder sammen i fælles Nydelser og i den gamle Fortrolighed. Efter hans Hjemkomst indfandt den forrige Tungsindighed sig atter, og hans Forstand omtaagedes. Han kom sig igjen, men blev aldrig mere den freidige Yngling, han havde været ; fra nu af hvilede der en tung Skygge over hans Liv, og han trak sig tilbage fra Verden.
Jeg trak med de Andre paa Skuldren ad Ting, som jeg fandt ædle og ophøiede, forsøgte at beundre, hvad der inderst æklede mig, lod som om jeg troede, at Egenskaben Dyd var Hykleri og Ordet en Latterlighed nei, en Uanstændighed, som en af Stephensens aandrige Veninder sagde.
Jeg gik hen og saá mig i Spejlet et stort Spejl, der hang mellem Vinduerne og trak Robert med mig. "Aa! sig mig, sig mig, hvad det er. Ser jeg saa slem ud? Det er sikkert en Forbandelse, der hviler paa mig!" "Naturligvis ser du ikke slem ud, min egen Evangeline!" udbrød Robert.
Da strakte Præsten Haanden ud, lagde den paa hans Skulder og bøjede Hovedet frem imod ham. "Hvad siger du?" spurgte han. Men Thomas stod og mumlede som før. Han vilde give sit Liv for at vide, hvad han vidste nu, og være langt, langt borte. Da først saa Præsten, at han var drukken. Han trak Haanden til sig, som havde han brændt den, og veg et Skridt tilbage.
Saaledes trak han os efter sig, uden at det var os muligt at forstaae, hvad han egentlig meente, indtil vi kom ind i Dagligstuen.
Dagens Ord
Andre Ser