Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juli 2025
Hver Morgen laa Jorden kold, og Solen kunde begynde forfra igen. Dagen bragte det til at smile, men kun for atter at hylle sig i Graahed. Skyerne rejste for de vaade Vinde. Det var Regn til Morgen, og om Aftenen var det Væde. Det var den evige trætte Vægelsindethed, der dog hele Tiden haaber.
Vi er saa trætte.« »Trætte!« Grev Campnell lo udenfor, og Tante tyssede. »I har naturligvis haft nogle Narrestreger for! Ja ja, Godnat da, smaa trætte Væsener, jeg vilde blot hilse paa jer!« Saa gik de igen. Næppe var de borte, før Clara begyndte: »Skulde vi i Grunden ikke have sagt dem, at det er os, der har væltet Kassen?« »Nu er det i hvert Fald for sent.«
Kvinderne var byltrede ind i Tæpper og Kaaber, saa man daarligt kunde se, hvad der var op og ned paa dem. Mændene var træge og tavse med blege Ansigter, vildt Skæg og rødrandede Øjne. De havde endnu ikke faaet Bryllupsglæden sovet ud. Baadene blev gjorte i Stand, sat i Vandet og bemandede. Saa krøb de fra Land med tunge, trætte Aaretag. Det var Bryllupsgæsterne, der tog hjem.
Og de overspændte Lemmer tog deres Ret, saa de sad siden i Restaurationen, dvaske, med sløve Øjne som Dyr, der fordøjer. Klovnerne og Sangartisterne pludrede op og havde meget med Kortkunster og Øjenforblændelser og Fruentimmerhistorier. Men Akrobaterne sad hen lade og smilende, trætte af at slæbe paa deres egen Styrke. Kortene kunde vække dem.
Naa tilsidst blev vi jo trætte af at skrige og faa Krampe ret kloge var vi jo ikke den Gang i det hele taget vi satte os ned hver paa sin Toft og græd og græd. En Gang imellem, naar vi saa op, og Landet var bleven mindre for os, tog vi paa Veje igen, saa længe til vi blev stakaandede og trætte. Det var en forfærdelig Fare. Vi faldt vist i Søvn i Baaden en Gang imellem, saa meget vi græd.
Elias og Thomas gik tavse op over Vejen til Bygden, hvis Lys ligesom bredte Armene ud imod dem gennem Mørket. De var trætte og talte ikke sammen, bare slæbte sig fremover i de lange Søstøvler. Saa vendte Thomas sig og saa tilbage. "Hvor blev Gutten af?" "Hm, hm," knirkede Elias.
Og Konsulen inde fra Købstaden betaler Klitboerne efter rundeligt Skøn til den gode Side. Oppe hos Strandfogden i Skiverne, mellem Kandestederne og Tannishus, fandt vi de forliste Finner. Paa en Mark bag Gaarden laa tre Mand i Solskinnet mavelangs og med trætte Hoveder over korslagte Arme; de andre syv Mand var til Sengs. Spredt til alle Sider laa der Jakker og Bukser til Tørre.
De dansede tungt over Vejen og klappede i Hænderne. Eller de sang med grove, usikkert-drævende Stemmer: Der er et yndigt Land ... Og naar de saa blev trætte, lagde de sig ned paa Jorden, klæbede deres Legemer som døde Klumper til Skovbunden og indsugede den ramme, vejrede Lugt af Jord og af vissent Løv. Andre havde slaaet sig ned ved Bordene udenfor Sommerhotellet.
Han vidste det ikke selv, men det var hans unge under Ærgerrighedens Anspændelser døsende Sanser, der holdt ham feber-vaagen i disse Nætter, naar han i Fortvivlelse og Angst bed i sin Hovedpude for ikke at skrige, naar hans Øjne var tørre, fordi de var trætte af Søvnløshed og uden Taarer.
-Og Du skulde hvile Dig, sagde han straks efter: -Du er træt. Hendes Naade vendte sig og gik. Moderen var gaaet op. Hun tændte Lysene i Armstagerne og blev staaende foran de hvide Lys. -Jeg skulde klæde mig paa, sagde hun, og Armene faldt trætte ned langs hendes Sider. Lidt efter aabnede hun Døren til Gangen: -Arkadia, raabte hun: -Arkadia. Men Ingen svarede. Moderen smilte og aabnede Vinduet.
Dagens Ord
Andre Ser