Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
Da Pigebørnene var klædt paa og var naaet halvvejs over Engene op mod Skoven, rejste en Mand sig bag en af Klitterne, sneg sig forsigtig ned paa Stranden og gik ad Næsgaardene til. Det var Pastor Mascani. Der var stort Selskab paa Næsset. Vi maa ha' fodret Egnen af, Vilde! havde Baronen sagt Og det er bedst at gøre det, mens Scheele er her, saa kan han se Dyrene!
I Skær fra den røde Vesterhimmel ligger Skagens gule Huse saa blødt belyste mellem Klitterne, der har faaet en fugtig Fylde, siden Taagen var over dem. Stranden er vaad og fast, Kattegat er perlemorsblankt og uden Skibe, Bangsbobankerne slutter som en Bjergkæde Bugten af.
Men nu har vi heldigvis ikke mere med ham at gøre. Hans Tjeneste ophørte naturligvis med Skibets Forlis." Vant som man var til Kokkens Indesluttethed, var der ingen, som tog Notits af ham eller spurgte ham ud. Han klatrede op ad Klipperne og saa sig om, kom ned igen og besteg en anden Højde, spejdede ud over Stranden og op ad Floden for endelig at forsvinde bag de fremspringende Højder.
Desuden trængte de Skibbrudne haardelig til Lægehjælp. Man stødte altsaa fraborde og stævnede ind gennem Søerne med største Agtpaagivenhed. Klokken seks skurede Baaden paa Stranden. De sidste levende Folk var frelste tolv Timer efter Grundstødningen. Næste Morgen var der intet mere af Rigningen over Vandet, Stormen var, om muligt, stærkere end den foregaaende Dag ...
Da de tre tunge Karaveler var lige udfor og passerede med højtbugnende Sejl, begyndte en og anden i Flokken paa Stranden at raabe ud imod dem. Skibene ligesom dukkede sig og slog Søerne ud fra de stumpe Bove. Ingen rørte Hattene derude, der lød ikke et Skud og ikke et Signal. Men alle Borgerne i Helsingør fulgte et Stykke med langs Stranden.
Han vilde sidde hos hende sidde der hver Dag ikke vide af nogen Anden end hende, var det end nok saa flygtigt! Men da han saa hendes Blik rettet paa sig, lod han atter sine Arme synke. Og med en ligegyldig Bemærkning gik han ud ad Laagen, ned til Stranden. Der blev han ved at gaa frem og tilbage. Den Ro, han en Gang havde fundet der nede, var vegen fra ham.
Medens Staffagen var lige saa konventionelt malet som flovt tænkt, var der en Del Friskhed og Naturstudie i Stranden og Sollyset paa Klitterne, og Billedet med sine kraftige lyse Farver straalede formelig i den lille Stue, til hvis mer end tarvelige Bohave det stod i en paafaldende Modsætning.
Alle Munde snerredes sammen inde i Huset; ingen sagde et Ord. Men Bedstemor rejste sig og gik ud. Genfærdet tog hende ved Haanden og løb ned til Stranden med hende. De løb og løb og med eet løber de lige ned i Jorden; der løb de videre. Og nu kommer de til en stor rullende Sten. Den var fuld af Blod; det saa ud, som om det var Sælblod.
Men naturligvis kunde Anna, der havde lidt Blegsot, have godt af Landluften ... Og efterat Flyge stærkt havde støttet dette sidste Hensyn, gav hun efter. De kom til at bo i et lille gulmalet Hus lige nede ved Stranden. Der var to Værelser i Stuen til Damerne, og Flyge rykkede ind i Kvistværelset ovenpaa.
Pastelagtig bleg i Tonen strækker den jydske Vestkyst sig med Klitternes takkede Linje afbrudt nu og da af en stejl Lervæg, der skrider som et Fjæld helt ud til Stranden, eller kuplet af Sandmiler, der hæver sig mod Himlen som lette Skyer eller lysende Jøkelrygge.
Dagens Ord
Andre Ser