Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
Klokken var fem om Morgenen, det var fireogtyve Timers Kamp i aaben Baad, der nu endelig fik deres tragiske Afslutning ... kun #én# Mand kom levende derfra, det var Styrmanden; han havde i en Tilstand af ubevidst Selvopholdelsesdrift holdt sig oppe ved Svømning, til han følte Stranden under sine Knæ, saa var han besvimet og laa i Morgengryningen skyllet ind paa en Grusbarre som en Afsjælet, da der kom Folk til og fik ham samlet hjem i Hus og genoplivet.
Fru Weldon lagde den allerede sovende Jack over i Nans Skød, og fulgtes selv sammen med Dick og de andre ned til Stranden. Revet, paa hvilket Briggen var strandet, stod nu fuldstændig tørt over Vandet, og Skibets Skrog, som nylig havde været aldeles skjult af Havet, laa synligt midt imellem Vragtømret.
Han var truffen at komme langs Stranden, mens der blev draget Vaad til Land, og, som Skik og Brug var, fik han sig en Dram hos hvert Vaad-Selskab, efterhaanden som han gik frem ad Stranden, tilsidst fik han for mange og kom i et saa ustyrlig spendabelt Humør, at han lod hente Brændevin til sig selv og Fiskerne for alle Kancelliraadens Penge. Han vendte grædende hjem til Byfogedgaarden.
Ved at tumle om imellem de smaa Klitter ved Stranden, fandt han en rummelig Hule, som Bølgerne i deres evige Rullen imod Kysten havde dannet. "Her, kom her!" raabte Drengen henrykt, "her er en dejlig Hule." "Det var rigtignok stolt klaret, min Dreng," sagde Fru Weldon, og kyssede sin Øjesten. "Du er jo en hel Robinson, Jack! Her kan vi faa det rigtig udmærket." Det kunde de i Virkeligheden ogsaa.
Her kommer Fiskerne ind lige fra Stranden, naar de efter Nattens og Formiddagens Snurrevaadsfiskeri med Jollen ude omkring Revet har faaet Fangsten byttet i Parter og faaet dem solgt til Opkøberne.
Min Moder vidste ikke noget om det. Det gik saa underlig til. Jeg holdt meget af at ligge og sejle i Aaen i en lille Baad, jeg havde, og paa den Maade kom jeg helt ned til Stranden. Hun bor i et Hus dernede ved Fjorden, hendes Fader er Fisker. Der var det jeg saa hende første Gang. Hun var fjorten Aar og næsten voksen; saa saa jeg hende flere Gange siden.
Konen fortæller, at hun stod i Døren og hilste efter Niels Jensenius, da han gik hjemmefra til Stranden, han havde deres to Sønner med, Mørket laa saa tæt, at man næppe kunde se en Favn fra sig.
Et Øjeblik var jeg paa Legepladsen i min gamle, kendte engelske Skole, i det næste Øjeblik sejlede jeg omkring Kap Horn paa en Koffardimand med et lurvet Mandskab paa Bakken og tre drukne Slyngler paa Skansen. Saa var jeg i Sydhavet, og der laa en tropisk Ø forude; jeg kunde høre Brændingens Torden mod Stranden og saá den ene palmeklædte Høj efter den anden hæve sig op imod den blaa Himmel.
Nu maa han sidde stille indendørs og høre efter Vejret og spørge Nyt fra Stranden, naar Sønnerne kigger ind. Han er ked af det, gamle Niels Jensenius. Og var ikke Konen rask nok endnu til at hæge om ham, blev det nok rent galt med Humøret.
»Ja-ja,« trøstede Fiskeren, »det var endda godt, De ett mistede andet. For det var en slem Rejse.« De samlede begge lidt sammen paa sig og svingede et Stykke indefter og inden om Vigen. Her skraanede Klitten, og snart var de nede i Niveau med Stranden, hvor Vinden ikke føltes nær saa skarp som oppe paa Sandtoppene. De vadede gennem Skummet, der lysnede af sølvhvid Morild for hvert Skridt, de tog.
Dagens Ord
Andre Ser