United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Naa," Han rejser sig, gaar kroget hen over Gulvet med knirkende Støvler, standser et Øjeblik, lægger Fingren paa Næsen og ser op paa Sokrates. "Kom saa her hen!" siger han. Synderen gaar et Par Skridt frem. Rektor stikker Hovedet helt ned imod ham. "Vil Du saa blive bedre?"

Midt for Scenen løfter han Hovedet, standser et Øieblik, belyst af Aftensolen, og seer ind i Haven. Derpaa gaaer han videre og forsvinder til Venstre. En kort Pause. Abigael løber hen og seer efter ham, skyggende for Solen med Haanden. Abigael . Nu er han borte. Lad os saa gaae op! Bodil . Den Stakkel! Her ligger endnu hans Rose Giv mig den!

Saa standser de foran Dommerestraden, en ny Klemten, og Løbet begynder. Hvor der strækkes Hals, hvor der hvines, hvor der vinkes med Lommetørklæder og Hatte og Parasoller i Et uendeligt Brøl fylder hele Sletten.

Han havde været med til at le ad de andre, der blev tilbage, havde spottet sin Far og Bror, da de gjorde ham Forestillinger om det urigtige i at gaa. Nu kunde han ikke opgive det. Hvis jeg nu kalder paa de andre, og de standser, vender sig om og ser paa mig, og jeg kommer hen til dem og siger: "Nej, det var alligevel dumt at gaa, nu vender jeg om og gaar tilbage."

En Hane gaar rundt og gør Kur. Foran hver enkelt standser han, skraber ud og stritter med Vingerne. Kroen vider Halshuden ud, og han klukker dybt nede i Maven ho ... hoho ... ho ... ho ... Hans Øjenlapper er røde som Blod, og Halen fejer efter ham. Men alle Hønsene gaber af Døsighed og basker sig, saa han maa springe til Side for ikke at faa plettet sin Dragt.

Ad Stien ud til Engen kommer en gammel Kælling langsomt rokkende. Hvert Øjeblik standser hun og snøfter, som om hun vilde vejre. Hendes krogede Haand er krampagtigt knyttet om en Krykkestok, og hele hendes Overkrop er pakket ind i et stort Sjal. Jeg kan ikke se hendes Ansigt, der er indrammet af en bredflæset Kyse.

Tungt ligger Løvet over Jorden, Spirer skyder op af dets Skød, deres Stængler er fyldt af samme higende Svulmen: Gro suge af Jord, Lys og Luft de gærende Kræfter, samle dem i en Blomst og give nyt Liv. Og dette er det store dette hvorfor dit Hjærte banker, og dine Øjne tindrer, du, som har lovet at følge mig, at aldrig standser Livsstrømmen.

Nu er de færdig med Kæmpevisens hundrede og nogle og tredive Vers. Langsomt standser Dansen, Kæden brydes, og de dansende samler sig i Smaaklynger rundt i Stuen. Saa begynder en høj Fistelstemme henne i et Hjørne paa en ny Vise. Klyngerne spredes til Kæder, der vugger frem og tilbage og søger efter Takten.

Han standser ikke og gør Korsets Tegn. Ud i Verden at gøre alle Folk til mine Disciple ... ud i Verden at gøre alle ... Børnene bliver staaende. Der stryger en Svale gennem Luften. Den første i Aar. Kvivit ... kvivit ... Ud i Verden at gøre alle Folk til mine Disciple ... Han skraar over Grøften ind paa en Græsmark. Der er blødere at gaa. Andre Folk møder ham.

Folk driver ganske langsomt, skikkelige, søndagspyntede Grupper med en Mylr af Børn, og de standser hvert Øjeblik for at kige paa Flagpynten og Transparentbillederne, der skal illumineres om Aftenen. Af og til flokker man sig sammen midt paa Gaden.