United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Hys, William," sagde Nina. "Du véd jo, Fa'r er oppe." Og naar han sagte vilde liste hen over Gulvet, faldt han over Kulkassen ved Skorstenen. Af Forskrækkelse gav han sig til at patte paa alle fem Fingre. "Saa skulde da al Landsens ... dit Klodsfæ," skændte Pigen. Naar Børnene gik ind gennem Spisestuen, saá de Faderen sidde ved Bordet med et Haandklæde om Hovedet.
Saa da han naaede Byens Mark, vendte Erik Dyret. Men da han kom op paa Bakken, dreiede han Hovedet. Der laa Byen og der ... omtrent ved Kirken laa Linds Gaard ... Ja, der med Skorstenen. Saa red han hjemad. Og han red rundt i Skoven den hele Dag, Dyret lod han græsse lidt paa Haraldhus Eng, steg saa igjen til Hest; red rundt, snart mellem Træer, snart ad Veie, tænkte ikke derover.
-Naa, lille Fa'er, naa, lille Fa'er, havde hun sagt og klappet ham og klappet ham igen han var som livlos, gamle Bolling indtil han brast i Graad, laenet til Skorstenen. Saa havde de siddet der, tause sammen, laenge. Nu tog Tine Haenderne bort, hvormed hun havde stottet sit Hoved, og som om den nye Stilhed vaekkede hende, sagde hun: -Saa kommer Skovrideren hjem.
Han ligger stadig i Krogen. De nikker henimod ham. Jeg er sikker paa, at han ikke ser dem. Om Natten ligger han oppe paa Loftet ved Skorstenen. Det er det eneste Sted, han vil være. Før han gaar op tager han alt sit Tøj med sig. Det har hængt til Tørring over Komfuret. Næste Dag er det det samme forrygende Vejr. Han bærer Vand og Brænde til Køkkenet.
Tine lo med, mens de blev ved at staa indpakkede i deres mange Sjaler foran Taellelyset: "Du godeste Gud ja det var den Gang," sagde Fru Berg og holdt pludselig op at laese. -Og det troede man var Kaerlighed, sagde hun og slog den flade Haand ned mod Brevpakken, mens hun lo. De sogte videre og endelig fandt de Vanillen. I Kokkenet var Fedtegreverne paa, og der stod en Damp over Skorstenen.
Naa, her gaar det nok lystigt til? smilede Herredsfuldmægtigen, som i det samme kom oppe fra Huset med Piben. Ja, det er Far, der er saa vigtig! Ja, utrolig ! lagde Rositta til. Sludder Tøse! lo den Gamle Lad mig faa Ild paa Skorstenen, Isidor, at jeg kan ryge dem ud! Og da Piben var tændt, sendte han en mægtig Røgsky ind mellem Damerne; men de lo bare af ham og erklærede, at de var tilrøgede.
Berg sad, med skraevende Ben, paa Huggeblokken ved Skorstenen hos Tine, der stod og spejlede AEg. Det var naesten blevet hans bedste Plads, naar han kom hjem her ved Skorstenen i den dejlige Varme, hvor Tine brasede, med blussende Ansigt. Der var jo saa mange Ting at sporge om og faa noje at vide; og her var da saa nogenlunde Fred.
Og hun gik ud for at hente Pigen, som sad og sov med emballeret Hoved ved Siden af Skorstenen og fulgte med ind for at saette sig i Krogen ved Bogskabet, hvor hun saa tidt havde hort til, naar de laeste. Berg aabnede langsomt det sorgerandede Blad og lagde et Ojeblik Haenderne ned derover. Nu er han da kommet til Hvile, sagde han bevaeget og stille.
... Madam Bolling var gaaet over Gaarden til Leddet. Traet satte Tine sig paa Blokken ved Skorstenen: De andre talte og hun horte ikke, de gik om hende og hun sansede dem ikke, for hun havde kun en Tanke, Naetter og Dage, blot en Tanke, der skar gennem tusinde: Naar de bringer ham blodig saaret og blodig. Da Madam Bolling var ude af Leddet, gik hun hen ad Markvejen.
Husmandskonen begyndte at tilberede Drikken helt inde i Dybet af Skorstenen, for hvis Madammen skulde komme ud. Men Madam Balling kom ikke ud. Hun sad hos Bolling og klappede og klappede hans famlende urolige Haender. Helst havde hun begravet sig langt, langt borte.
Dagens Ord