Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 17. juni 2025
Ida besvarede ikke hans Kærtegn, og hun saá ikke op, mens hun sagde han hørte det knap : -For jeg tænker jo altid paa din Mo'r, hvad hun vilde tænke. Der forløb et Sekund. -Det er s'gu ikke Umagen værd, sagde saa Karl og slog over i Tonen. Hun sad og glattede med Hænderne paa den bløde Silke. Hun holdt saa meget af den Overfrakke: -Foeret holder da endnu. -Ja.
Hun var for første Gang lige ved at bide Hovedet af mig, og saa tav hun, men lidt efter begyndte hun at tale og sætte sig i Sofaen paa den klædeligste Maade vi var i hendes Dagligstue, der er meget køn, med blaa Silke og franske Møbler og mange smukke Ting. Hun sagde, at hun var forkølet og maatte blive hjemme. Hun havde straks skiftet Dragt men jeg kunde ingen Hoste høre.
Saa nikkede han til mig, knælede ned paa Klipperanden, tog Rebet i Haanden og begyndte at glide ned. Jeg har tilbragt mere fornøjelige Øjeblikke i mit Liv end det, jeg havde, da jeg iagttog den Rod, Rebet var bundet til. For Frakkerne var jeg kun lidt bange; de var af den bedste Silke og vævet i et Stykke undtagen dèr, hvor Ærmerne var syet til.
Slanke deres Stammer, glider i eet med Mørket om dem. Kronerne staar som malet mod den blegblaa Nathimmel. Som Silke rasler deres Løv. Og inde i Granernes Mørke pusler Natvinden, hvisker fra Gren til Gren og stiger i en hed, sanselig Knurren mod Himlens kølige Blaa. Over sølvhvide Enge flakker deres Skygger. Alle Blomsterne sover.
Mest holdt han af de skinnende forgyldte Bronceting og af Dekoratørudstillingerne, hvor lang Silketøjer flød. Der stod han og maabede. Men længst kunde han dog gabe foran Boghandlervinduerne. Det var Olietrykkene han elskede. Billeder, hvor Mænd i Fløjl sidder til Bords med Kvinder i Silke og Drapperier af rødt og paa Bordet Pokaler af Guld. For nu var han fjorten Aar.
-Men Herregud, sagde hun og hendes Ansigt skiftede Udtryk: hvor de dog græd ved Papas Begravelse. De tav et Nu alle tre, til Moderen begyndte at le: -Men Harriette, husker Du, da Jens i Storskoven slog Char-à-banc-Døren i paa din hvide Silkekjole. -Aa ja, den hvide Silke, raabte Fru Harriette: Og jeg havde ikke maattet ta'e den paa for Mama. -Gud, hvor blev den flænget, sagde Moderen. -Ja.
Høg forskrev Roser fra Hamborg for at pryde hendes Spejlkonsol. Hun laa rolig, hvid i det skinnende Lys, hvis Straaler kastedes tilbage med glimtende Glans fra Sengeforhængenes Silke. "Du læser smukt," sagde hun. Men en Gang imellem blev hun urolig i Sengen, aabnede Øjnene og lod Haanden glide frem og tilbage gennem det opløste Haar. "Giv mig Bogen," sagde hun.
Det er rigtig et nydeligt Hotel i Kolding og saa propert. Og tres var vi, ka' De tænke Dem ... alle de glade Mennesker ... ja, dejligt var'et at se saa megen Glæde. -Var hun i Silke? spurgte Fru Brandt. -Ja, ja, det bruger de jo nu, og Herregud, man kan jo si'e som saa, at den kan farves ...
Stæhr. Tæppet gik op. Man var ved Hoffet. Fruerne sad nysgerrige og stille sammenlignende, lidt generte ved Mændenes Hidsighed med Kikkerterne; somme blev ogsaa noget krumryggede i Sæderne, som havde de en Fornemmelse, ligesom var de selv kommet lidt for nedringede til Bal.... Nu kom Hofdamerne i Flok: Guld og Atlask, Guld og Silke. Det straalte og det skinnede.
Dagens Ord
Andre Ser