Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
Jeg var ikke den eneste vanføre, der var en halv Snes andre, som ogsaa havde Armen i Bind, og det var ikke rimeligt, at den Omstændighed, at jeg var fremmed, vilde tiltrække sig nogen utilbørlig Opmærksomhed; der var Tiggere og alle Slags Mennesker, der kom ind i Klostret, saa snart Portene blev aabnede ved Daggry.
Carl var ogsaa blevet rød i Kinderne og lidt mere snaksom. Han talte saa morsomt Dansk med underlig Akcent. Ellen lo af det. -De snurrer De snurrer saa latterligt. -Lyder det da grimt? spurgte han, og ganske som en Elev til sin Lærer sagde han alvorligt: Det skal nok blive bedre. Ellen smilede ad Tonen, hvori han talte. Det er jo rimeligt, naar man har været borte fem Aar ...
Den Dybdebehandling af Jorden, der anses som selvfølgelig ved en Vinrabat, vil forekomme mange selv ret havekyndige Mennesker aldeles urimelig, naar det drejer sig om en Stauderabat: men mange af Stauderne, tilmed af de bedste, som Delphinium, Phlox, Helenium m.m., er saa graadige Planter, som der overhovedet findes i Kultur, og lige saa lidt som man høster gode og smukke Druer paa en mangelfuldt ernæret Vinstok, ligesaa lidt vil underernærede Stauder vise sig i deres Pragt. En god Rabat eller Gruppe skal i Reglen være tæt plantet, og det Krav, der derved stilles til hver Arealenheds Ydeævne, er meget større end ved andre Kulturer, og det er derfor kun rimeligt, at Rabatten gødes og dybbehandles i et Omfang, der staar i Forhold til den Kraftanstrængelse, man forlanger af den paagældende Jordstrimmel. M. 0,8
Hun tænkte kun: -Det er da saa rimeligt, jeg hjælper ham. Og hun tænkte ikke mer paa noget andet, kun, fordi hun havde set ham. Da Ida kom op, ventede Frøken Kjær lige indenfor Døren: -Profossen er her, hviskede hun. Det gav et forskrækket Ryk i Ida. -Hvor? hviskede hun. -Paa "A". Der lød et Par forsigtige Nøgler, og Frøken Kjær var inde hos Kvinderne.
Det var fra den lille Brandt. Fru von Eichbaum saá paa den. Den var nydelig: -Men, Gud, Du, den megen Høflighed, sagde hun: den kan næsten virke lidt generende. Generalinden sagde: -Ja, Du, men det er jo rimeligt, at Mennesket vil vise sin Taknemmelighed.
De har behandlet mig meget gentilt, og det er kun rimeligt, at jeg opfører mig paa lignende Maade imod Dem." "Tak," svarede Nikola. "Hvad har De saa at sige mig?" "Kender De en Mand, der hedder Wetherell?" "Ja," svarede Nikola; "han var Kolonialsekretær i Ny Syd-Wales til omtrent for et halvt Aar siden. Jeg har meget gode Grunde til at kende ham.
Og da Generalinden ikke svarede straks, sagde hun: -Det var jo urimeligt at la'e Pladsen staa tom, og hun har jo dog li'esom færdedes her i Vinter ... Desuden hjælper hun saa lidt med ved Theen. -Men det er da rimeligt at bede hende, mente Generalinden: da Pladsen er der ... Og netop, sagde hun og holdt lidt for pludseligt inde efter at det var sagt: under disse Omstændigheder.
En halv Time senere stod Solen op, og saa raabte Nikola Holdt. "Vi maa skjule os et eller andet Sted," sagde han, "og drage videre, saa snart Mørket falder paa. Se Dem om efter et Sted, hvor det ikke er rimeligt, at man opdager os." I nogen Tid saá det ud, som om vi ikke skulde opdage noget saadant Sted, men til sidst fandt vi et, der egnede sig godt til det.
Lund bare lo: -Naa, født Silfverhjelm Apotekerfruen anbragte dette sit Frøkennavn under Mogensen paa sine Kort kunde s'gu nok blive færdig med at sy sin Smule Skørter i Haanden. -Men der er jo dem, sagde Fru Brandt, bydende et Fad frem: som gerne vil være blandt de første til at ha'e en Ting. -Og naar man saa, sagde Fru Lund, ikke har andet at tænke paa, saa er det jo rimeligt.
At Ministeriet lod det udføre af den Architekt, det havde valgt, var i sin Orden, men det havde dog været rimeligt nok, om Universitetet som Kirkens Eier ikke var bleven holdt helt udenfor, saa meget mere som det ellers var Konsistorium overdraget at sørge for dets Kirkers Forskjønnelse.
Dagens Ord
Andre Ser