United States or Malaysia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Disciplen, som kjendte sin Rektor, svarede: "Det maa vist være en Skrivefejl; der skulde vistnok staa, at 5 Mand bespistes med 5000 Brød." "Ja" svarede Rektoren, "det kan jo være; men var det ikke lovlig meget, 5000 Brød til 5 Mennesker?" Saa havde Disciplen Spillet vundet; han kunde svare: "Ja men der blev ogsaa 12 Kurve tilovers," og Rektoren var tilfreds.
Men Resten af Dagen var de begge adspredte, og næste Morgen rejste Vennerne Gerson og William tilbage til Sorø. Et Par Dage efter kaldte Rektor øverste Klasse sammen efter Skoletidens Ophør. Man ransagede Samvittighederne uden at finde særlig sorte Pletter, og var Kl. 12. da man samledes i Lærerværelset, meget spændt paa, hvad Rektor kunde have at meddele.
Saa lukkede Rektor Protokollen, og hans Stemme blev ligesom dybere. Der var ganske stille i Salen. Henne i Drengenes Klynge var Hoved trykket mod Hoved, Øjnene alle vendte mod den samme Plet. Herrerne i Stolene sad ganske ret i Sædet ... Rektor kærtegnede sin Næse. "Lærerforsamlingen har til Flidsbelønning indstillet," lød det. Hvor Hjerterne bankede i alle disse smaa Ærgerrigheders Bryst.
De rigtige Grevinder holdt virkelig heller ikke saadan paa deres Kop, naar de drak The. Saaledes blev han ved. Rektor bøjede sig frem. "Er William allerede blevet Kunstdommer? Ja man modnes tidlig, skam gør man saa!" Men William blev ved. Der var noget i dette, Stella ikke forstod. "Morer Du Dig da ikke?" spurgte hun. "Dejligt." Han saá op, hans Øjne straalede imod hendes.
Folk samledes, Stella nikkede tilhøjre og tilvenstre, fortalte al Verden, at Høg endelig havde givet Lov til, at Børnene maatte være med. Rektor havde netop ladet sin Søn blive hjemme; Overgangsalderen var saa farlig. Det havde Stella saamæn slet ikke tænkt paa. Om Høg troede, det var den virkelige Kankan, de dansede.
En af dem, der strax tiltalte mig overordentlig, var S. B. Thrige fra Roskilde Skole. Han er tilstrækkelig bekjendt som historisk Forfatter og som Rektor ved Haderslev Skole; mig har han altid været en trofast og fornøielig Ven, og hans elskværdige Hustru og hans Børn have vist mig et lignende Venskab.
Der blev en pludselig Summen, alle talte i Munden paa hinanden, raabte paa Stykket, paa Rollerne, om der var nok til dem alle. De glemte i deres Rus aldeles Rektor, som stod og smilede fornøjet midt i denne Bisværm og hvert Minut sagde: "Jeg tænkte det jo nok, tænkte det jo nok." William var blevet tavs og helt bleg.
Storhertugen selv præsiderede som Universitetets Rektor, ikke magnificus, men magnificentissimus.
Rektorinden satte sin Pincenez paa Næsen. Hun havde aldrig set saa mørkt et Barn. Et komplet Zigeunerbarn. Fysikus drak privat med Pastoren. Stella bøjede sig frem forbi Rektor og spurgte Pastorinden, om Børnene stadig brugte Tran? Fru Berg afskyede Børn, naar man havde seks Der blev et almindeligt Skrig.
Lærerne satte Pris paa Bogens Ord og hadede Fantasier. Den Flittige fik ug'er, Flidsbelønninger og Lovtaler ved den maanedlige Omflytning, den Dovne havde en daarlig Karakterbog, blev flyttet ned og kom som yderste Straf "til Rektor". Det var noget forfærdeligt at komme til Rektor.
Dagens Ord