Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 17. juli 2025


Han talte med høj, bævende Stemme. Det lød mere, som om det var en Kvinde end en Mand, der talte. "Jeg er Præst ved Templet i Hankow," sagde Nikola alvorligt; "og jeg er her af Grunde, der er bedst kendte af dem, som kaldte mig." "Hvis det er rigtigt, hvad du siger, hvorledes skal jeg saa kende dig?"

Jeg kommer til dig, fordi en ung Præst har forsikret mig, at den Mand, som du kalder din Sekretær, ikke er nogen Kineser, men en vis barbarisk Englænder, der bærer det hedenske Navn Bruce. Jeg kan ikke tro, at det er Tilfældet. Hvor længe har min høje Herre kendt den Mand?" "Det er urimeligt, at jeg skal udspørges paa denne Maade," begyndte Nikola vredt.

Og med overbærende Mine forlod Kancelliraaden den skummende Præst. Kancelliraaden kunde sagtens.

"Det er Forbi," sagde Præsten og lagde Haanden paa hans Hoved. William saa op og traf et Par mørke, tungsindige Øjne, som saá ned imod ham. Han kyssede Præstens Haand og gav sig til at græde. Præsten talte. Der var en blid, syngende Betoning over alle Ordene. William græd endnu stærkere. Den unge Præst bøjede sig ned og kyssede Drengen paa Panden. William løb ...

»Her raader De vel ogsaa udespurgte jeg, thi jeg havde uvilkaarligt faaet den Idee, at Andrea Margrethe var i Grunden Dronningen herude, efter hendes Villie maatte Alt rette sig, for hendes Skyld var Alt bygget, og Præst og Præstekone og Karle og Piger, Alt var der kun forat tjene hende. Jeg blev derfor noget overrasket, da Andrea Margrethe svarede Nei. »Ikke det

Da Munken atter viste sig, gav han ham en Befaling, og Manden trak sig straks tilbage. Da han kom igen, bragte han og hans Ledsager en anden Baare, paa hvilken der laa Liget af en Mand. Efter at Munken var gaaet, sagde den gamle Præst til Nikola: "Se paa denne Person, min Søn. Hans jordiske Pilegrimsgang er forbi, han døde af Alderdom i Morges.

Hun fortalte, og jeg hørte efter, i dette Øieblik havde jeg glemt Præst og Præstekone, Corpus Juris og Andrea Margrethe og Gamle, Alt havde jeg glemt; kun Emmy var i dette Øieblik til for mig. »Hvor er Manddræberen Nicolai hennelød pludseligt en stærk Stemme nede fra Gangen.

Han er ikke Præst, men en fremmed Djævel, der lod mig fange og sende bort, medens han indtog min Plads." "Hvorledes kommer du da her?" spurgte den anden. "Jeg undslap," sagde Manden, "fra dem, som han havde betalt for at passe paa mig, og drog til Tientsin og derfra til Peking, og saaledes er jeg her."

Imidlertid kom det ud, at Byfogdens Søn skulde være Katolik, og at den unge Præst snart skulde have ham til Alters første Gang. Hans Velærværdighed omtalte Rygtet for Stella, som blev meget opbragt og kaldte William ind. Hun havde jo forbudt ham at gaa til Katolikerne. William svarede ikke. Om han alligevel havde været der? Ja. Hvorfor? Fordi han syntes, det var saa smukt.

Det var altsaa, hvad Christian sagde til mig; men jeg havde dog altid gennem hans Minespil et Indtryk af, at han forsøgte at dække over noget, han ikke vilde være ved. Senere har jeg ogsaa hørt, at han i et Anfald af Samvittighedsnag har været inde hos sin Præst og skriftet.

Dagens Ord

legatsagen

Andre Ser