Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
Hun rørte sagte ved Ninas Skulder: "God Nat," sagde han, "og Nina vær ikke vred paa ham." Nina stirrede paa hende, tog hende om Hovedet og trykkede hende ind til sig. Da Søsteren var gaaet, rejste hun sig tungt. Hun saá sig rundt, hendes Blik faldt paa Stellas Portræt over Sofaen.
Det er netop først og fremmest en Gjengivelse i Gibs af en Part af Parthenonskavalkaden, det Fragment, som har givet ham Inspirationen til "Phidias's Hest". Dernæst er det et Fotografi af den milesiske Venus, et Portræt. Cherbuliez' Haandskrift.
Han kastede Linealen fra sig og lavede sig en tredje Whisky: Skaal! sagde han og traadte hen foran sin Moders Portræt Skaal, Madam Jakobæussen! Nu kan jeg se Sandheden stift i Øjnene! Livet er en Tingeltangel digtet og sat i Scene af hin store drukne Faun, der sidder vel salveret et eller andet Sted uden for det hele og holder Traadene i sin Haand ... Præsterne kalder ham Gud! Skaal!
-Ja, sagde Sundt og vendte sig atter for at sé paa ham. Hvordan? -I skulde lære den vanskelige Kunst at være smaa, sagde han; og meget alvorligt, mens han betragtede Skovriderens Portræt tilføjede han sagtere: Og i Stilhed ære dem, der døde for vor sidste Vildfarelse. Der var stille i Stuen en Tid, til Sundt i en anden Tone sagde: -Og hvad vil nu De, Berg? -Hm vel skrive videre, sagde Berg.
Tror De, jeg spiller Komedie i en saa vigtig Sag? Nu skal De selv se !« Og han hentede endnu et Portræt af samme Størrelse, men ganske ligt det første. Det var ham selv. Pavse. »Hm, besynderligt!« mumlede Ægtemanden. »De var jo ligefrem i Stand til at tage fejl af Dem selv ... Forbavsende, aldrig har jeg set Mage til sligt.«
Ida sad et Nu med Hovedet støttet mod hans Skulder: Det er li'som hjemme paa Havnepladsen, sagde hun med en Stemme, der skælvede ganske lidt. -Men Schreiber var s'gu god, sagde Karl. -Aa, sagde Ida: Olivia gemte hans Portræt i sin Syæske. Den imposante Dame blev fremkaldt og fremkaldt. Tilsidst fik hun Touche, for Jublen vilde ikke lægge sig.
Han talte om Livet ved Dybbøl. Det var jo kun den langsomme »Skiveskydning« om Liv og Lemmer, sagde han. Han fortalte om Skanserne, hvor de rodede og levede, skidne som Dyr og saa lystige hver Gang, Loddet igen var slaaet dem forbi, og de havde et Døgn, hele fire og tyve Timer, hvor de vidste, de skulde ikke »rykke ud«.... Herluf sad og stirrede paa Faderens Portræt og hørte næsten kun halvt.
Ovre i Godsforvalterboligen gik Fru Brandt og tog mange Lagener frem af sine dybe Skabe. Fru Brandt sad i sin Dagligstue, kulsort og mægtig, og ventede paa Vognen med Fru Reck, den nysudnævnte Godsforvalters Frue, som skulde se sit fremtidige Hus. De broderede Tæpper var fremme paa alle Gulve, og om Brandts Portræt var der hængt Immortelkrans. Ida var ovre hos Schrøder.
Hun huskede den første Aften, hun havde set dette Billede: hun havde siddet med det timevis i sine Hænder. Hun tog en lille Kniv og skar Maleriet ud med sky Hast; hun saa slet ikke paa Moderens Portræt, kastede det og Kapslen ind i Ilden: Urne vil ikke lægge Mærke dertil, sagde hun. Han har glemt det. Hun stirrede paa Kapslen, der brændte, og hun gemte Carls Billede nede paa sit Bryst.
"Det er jo heller ikke saa lidt." "Nej, det er det sandelig ikke ... Og nu var det, jeg vilde bede Dem, Hr. Flyge: vil De give mig lidt om den unge Opfinder lidt Biografi, nogle Træk af hans Liv? Vi skulde jo ogsaa have hans Portræt ..." Flyge begyndte at more sig over hans Iver. "Ja, hvis jeg kan saa ... Men oprigtig talt: han er et ganske almindeligt ungt Menneske.
Dagens Ord
Andre Ser