United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Paa sin sædvanlige, buldrende Maade sagde han: "Nu skal jeg forklare Dem, hvorledes Sagen forholder sig, min Knøs. Jeg var hos Kejseren i hans Privatkabinet i Formiddags, da der blev bragt ham et Brev. Han aabnede det, og det gav saadan et Sæt i ham, at Papiret fløj hen ad Gulvet. Jeg tog det op til ham, men han stirrede stadig paa Muren foran sig, som om han saa Spøgelser.
Til yderligere Betryggelse vil De forøvrigt kunne se, der har været lidt Gummi paa Papiret!« Den gamle Herre undersøgte nøje det sammenkrøllede Dragebrev og gav med Et Detektiven Ret. Saa glad blev han, at han trods Campnells Protest, vilde op med de 2000 Kr., som den trygge Samvittighed rigeligt var værd. Der hjalp ingen Naade og Forestillinger.
Det er jo midt i Jylland her, saa omtrentlig, er det ikke? Jo, ikke saa meget fejl. Der ligger en Skat her et Sted, som jeg har Papiret til, sagde Axel, idet han spiste, maaske er det ikke saa langt herfra. Otte Iversen svarede ikke lige straks, og Axel fordybede sig i Kanden, det hørtes paa Lyden, hvor langt han kom i den.
De vil naturligvis ikke være saa taabelig at tro den Slags Snak. Men for at bevise, hvad jeg sagde for et Øjeblik siden, vil vi prøve at gøre et Eksperiment ved dens Hjælp. Maaske kan jeg sige Dem noget mere om Deres Liv." Hemmelig, tjenstagtig Aand. Han bukkede sig ned og skrev nogle Tal mellem 1 og 10 paa Papiret og fordoblede dem i en Linie nedenunder.
Aandeløse løftede de Papiret mod Lampen, William græd ikke mere, staaende bag Nina slugte han Papiret med Øjnene. "Eders Fader er sindssyg maaske bliver han aldrig rask.
Jeg beholder Halen, som alligevel ikke duer, og skal komme ned og lave en bedre om lidt!« Roland skyndte sig ud af Studereværelset, saa hurtigt hans smaa Ben kunde bære ham. »Naa! Her skal De se!« Detektiven klippede noget af Halen og foldede Papiret ud. »Ingen har læst det, for ingen har set det, eftersom ingen har villet hjælpe ham uden den lille Pige, som heller ikke kan læse.«
Da Oplæsningen var endt, lagde Oberst Rowan Papiret fra sig: »Ja, mine Herrer, saaledes er Ordene, hvorved vi hemmeligt forpligter os til at bistaa hinanden i Sammensværgelse mod Krigsministerens Liv ...« Der var Dødsstilhed. Alle saa ned. Obersten talte igen: »Nu mangler der altsaa kun vore Underskrifter ...« Atter Dødsstilhed.
»Ja saa«, og Gamle tog Papiret, greb Blyanten og fortsatte mit Værk, idet han skrev den ene Gang efter den anden: Emmy Emmy Emmy, medens jeg sad og saae paa ham: Var det et Fingerpeg, som Gamle uden selv at vide det gav mig, idet han viste mine Tanker hen i en anden Retning end den, de hidtil havde fulgt?
Fordringen var ægte nok, og Købmanden havde Pengene i Forvaring, men han gjorde gældende, at Pengene i Følge Papiret tilkom en vis Axel eller Absalon, Dattersøn af Mendel Speyer, der havde sat Pengene hos ham.
Thi paa Papiret, der havde dannet det øverste Hjørne af en Brevside, læstes kun: ......... ingen Glæde uden .............. trygt stole ................... Baaden Men at Brevet var fra Scheele, derom var der ingen Tvivl. Og atter begyndte Tankerne at male rundt bag hans Pande: De skrev altsaa til hinanden!
Dagens Ord